Abonnementsartikel

Motorlarm og grene der knækker, er det eneste, der bryder stilheden en diset decembermorgen.

Lidt uden for Vorgod-Barde mellem Herning og Ringkøbing er en John Deere 1270G i gang med at skove. Skærhovedet slipper toppen af det træ, som lige er blevet skåret op. Trætoppen skal bruges til flis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kim Vestergaard er i gang med at rydde fire hektar skov med nåletræ for en familie på Sjælland. Han kører skærehovedet ned til jorden, slukker maskinen og kravler ned på jorden.

Vi har alle forudsætninger for at dyrke masser af træ i Danmark. Hvis vi ikke selv gør det, vil vi skulle hente vores træ i udlandet. Det giver ikke mening.

Skovetreprenør Kim Vestergaard

Sevel Skovservice

- Det er oprindeligt deres far, der har plantet det. Når vi er færdige, planter de nye nåletræer, så der er noget til deres børn, siger skoventreprenøren, der ejer Sevel Skovservice sammen med sin far.

Arbejdet med den store skovningsmaskine er rent guf for Kim Vestergaard.

- Hvis det har en motor, vil jeg ud og køre i det, siger den uddannede traktormekaniker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kører selv i John Deere, og i alt fem af firmaets otte maskiner - fem skovningsmaskiner og tre udkørere - er ligeledes de grøn-gule.

- Men jeg er altså ikke en af dem, der ikke vil andet end John Deere. Det er min far til gengæld, siger Kim Vestergaard med et grin.

Ud over fem maskiner fra John Deere, råder Sevel Skovservice over to Ponsse og en enkelt fra Silvatec.

Overset klimagevinst

Skoventreprenøren fra Vinderup-kanten er glad for sit arbejde, men han mener ikke, at skovbruget i Danmark får den anerkendelse, som branchen fortjener.

- Jeg synes, vi mangler noget opmærksomhed omkring vores skovbrug. Der bliver snakket meget om urørt skov, det vil sige, at det bare skal lægge hen til evig tid, uden man må røre det eller tage nogen form for naturresurser i form af træ og biomasse ud derfra.Der mangler simpelhen fokus på, hvor vores produkter skal komme fra. Meget af det, der høstes idag, er plantet af vores bedsteforældre. Passet skov er altså ikke ligmed dårlig natur, siger Kim Vestergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at man i offentligheden fuldstændigt overser den klimamæssige gevinst, man får ved skovbrug.

- Når vi høster en nåleskov som her, har træerne stået her i 50-60 år. I den tid har de optaget store mængder CO2. Det "binder" vi i vores huse og andre steder i form af byggematerialer. Eller vi kører det til flisning, som kraftværker bruger til grønnere varme hjemme hos danskerne, end hvis vi fik det fra kul og olie. Det er der ikke mange, der snakker om, siger han.

Kim Vestergaard lægger ligeledes vægt på, at man genbeplanter skovbrugene med nye træer, som igen kan optage CO2 mange år frem i tiden.

Familiefirma

Skovbruget bliver dog ikke drevet af hensyn til klimaet. Det handler først og fremmest om penge.

- Vi har alle forudsætninger for at dyrke masser af træ i Danmark. Hvis vi ikke selv gør det, vil vi skulle hente vores træ i udlandet. Det giver ikke mening, mener Kim Vestergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig siger han, at det ikke kun er folk som ham, dansk skovbrug beskæftiger.

- Den bunke træ skal til Norlund savværk, siger han, mens han peger.

- Den bunke skal til et andet savværk. Noget af det skal til flisning, og bliver kørt videre til varmeværket i Holstebro eller en anden by. Der er mange led i det her, og det skal vi også have skabt mere opmærksomhed omkring, siger Kim Vestergaard.

Sevel Skovservice er stille og roligt vokset gennem årene. I dag er der ni ansatte. Lillebror Steffen er også "vendt hjem" og skal på sigt også være medejer.