Abonnementsartikel

Der køres for stærkt på mange skoleveje, hvilket skaber utryghed og farlige situationer for de mange børn, der færdes på vejene. Derfor sætter politiet ind med en landsdækkende kontrol på landets skoleveje fra mandag den 8. til og med fredag den 12. januar. Da politiet i samme periode i januar 2017 kontrollerede trafikanterne på skolevejene, blev knap 4400 bilister sigtet for at køre for stærkt.

- Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Vi stopper desværre alt for mange bilister, der har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn. Rigtig mange af bilisterne kører også for stærkt, og for høj fart er involveret i mange trafikulykker. Netop nu hvor det er mørkt, og sigtbarheden er dårlig i morgen og eftermiddagstimerne, er det ekstra vigtigt at være opmærksom og overholde fartgrænserne. Derfor gennemfører vi kontroller på skolevejene i den kommende uge for at passe på skolebørnene, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tjek af mobilbrug

Under kontrollerne vil politiet også holde øje med om de cyklende skolebørn overholder færdselsreglerne og passer på sig selv i trafikken. Politiet vil f.eks. tjekke om børnene taler i håndholdt mobil, mens de cykler, har husket cykellygterne og om de går eller cykler over for rødt.

Tal fra vejdirektoratet viser, at 10 gange så mange 16-årige kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken som 6-årige.