Abonnementsartikel

Selv om Yamahas nye letvægts UMX præsenteres som en golfvogn, er der ingen tvivl om, at producenten også gerne vil se den lette firhjuler drøne ind på andre professionelle erhvervsmarkeder som landbrug, have og park og lettere industri.

I 2018-modellen, der ryger på markedet i januar/februar, er der lagt vægt på komfort og stil. Og ikke mindst så er der gjort ekstra plads til værktøj og redskaber, idet modellen, der i øvrigt fås i både en diesel- og en el-udgave, har monteret en stor aluminiums kasse bagpå. Målene for den store boks hedder 104,6 centimeters længde, bredden er 116,6 centimeter og dybden er 30,2 centimeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til det mindre værktøj eller personligt udstyr er der foran indrettet et 29 liters rum, der åbnes med et let tryk.

UMX'en har to individuelle sæder med armlæn, og ind- og udstigning foregår uden besværlige døre. Som nævnt kommer den nye model i to udgaver; en diesel-udgave med en 400cc en-cylindret diesel-motor og en næsten lydløs 5,0kW elektrisk udgave.

Den nye 2018 UMX-model har automatisk gear, og ifølge en pressemeddelelse fra Yamaha, har man gjort sig ekstra umage for at gøre kørslen så intuitiv som muligt.