Genetiske undersøgelser af døde pindsvin har vist, at danske pindsvin er indavlede.

I alt 697 døde pindsvin er blevet gransket nøje af forskere fra Aalborg Universitet (AAU), Syddansk Universitet (SDU) og det zoologiske museum Naturama i forskningsprojektet Det Danske Pindsvineprojekt. Projektet har til formål at beskrive, hvordan pindsvinene har det i den danske natur, og hvilke udfordringer der er for pindsvinenes overlevelse, så bevaringsarbejdet for arten kan styrkes.

Forskningen afslører blandt andet, at danske pindsvin er indavlede, men spørgsmålet er, hvilken betydning det har for artens overlevelse?

Unikt bidrag

Det Danske Pindsvineprojekt baserer sig på en landsdækkende indsamling af døde pindsvin. Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen bad om hjælp fra helt almindelige borgere til at indsamle døde pindsvin til sin forskning via metoden "citizen science". De døde pindsvin skulle nemlig bruges til at forstå de levende.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det havde ganske enkelt ikke været muligt at gennemføre projektet uden hjælp fra de hundredvis af helt almindelige borgere, som har indsamlet og afleveret døde pindsvin til vores forskning. Det har været afgørende for, at vi har kunnet kortlægge den danske pindsvinebestand, siger Sophie Lund Rasmussen, der er projektleder på Det Danske Pindsvineprojekt.

Opfordringen gav pote - danskerne indsamlede i 2016 forbløffende 697 døde pindsvin, som kom fra hele landet.

Overraskende resultater

Samtlige 697 døde pindsvin er blevet gransket af forskerne, mens i alt 178 af de indsamlede pindsvin er blevet grundigt undersøgt af genforskere fra Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU.

De genetiske undersøgelser viser, at den danske pindsvinebestand kan inddeles i tre overordnede geografiske grupper: Jylland, Bornholm og en gruppe bestående af Fyn, Sjælland, Lolland og Falster. Disse grupper kunne yderligere inddeles i seks genetisk forskellige bestande på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster, Bornholm, Jylland nord for Limfjorden og Jylland syd for Limfjorden.

- Det skyldes formodentlig, at Danmark består af en masse øer, som er isoleret fra hinanden via hav. Selvom pindsvinene er gode svømmere, har vi med undersøgelsen fået bekræftet, at de ikke frit kan bevæge sig fra den ene ø til den anden, siger professor og genforsker Cino Pertoldi fra Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU.

Resultaterne peger derfor også på, at den danske pindsvinebestand er temmelig indavlet sammenlignet med undersøgelser fra andre europæiske lande. Dog ved man endnu ikke med sikkerhed, hvad indavl betyder for dyrenes overlevelse.

- Vores fortsatte arbejde med Det Danske Pindsvineprojekt vil på sigt kunne give svar på det spørgsmål, da vi kan kombinere vores viden om pindsvinenes indavl med de andre helbredsrelaterede undersøgelser, som bliver udført på de 697 døde pindsvin, siger Jeppe Lund Nielsen, som er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU.

Betydning for truede arter

Aalborg Zoo Conservation Foundation har været med til at finansiere de genetiske undersøgelser, og i Aalborg Zoo tages der godt imod de spændende resultater.

- Det er vigtigt at kende til graden af indavl i en bestand, så man ved, hvor modstandsdygtig arten vil være over for miljøforandringer. Jo højere indavl, jo mindre genetisk variation, og jo mere udsatte er dyrene i forhold til den natur og de omgivelser, de lever i. Kortlægning af den genetiske status for den enkelte art er derfor vigtig for den fremtidige forvaltning og bevaring af arten, siger Rikke Kruse, chefzoolog ved Aalborg Zoo.

Resultaterne af Det Danske Pindsvineprojekt er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift PLOS ONE.