Nu får mange jægere feber, når efterårets jagtsæson starter. Derfor er det godt at kende til reglerne for skydetårne og skydestiger.

Hvor højt må du bygge dit skydetårn? Må du sætte tag på? Må du placere en skydestige i skellet til naboen?

Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen satte gang i en informationskampagne til jægerne om reglerne for skydetårne og skydestiger i efteråret 2017 og foråret 2018. Den fortsætter nu, hvor efterårsjagterne sætter ind.

Kampagnen består af en hjemmeside, hvor reglerne for jagt fra tårne og stiger er illustreret, og af opslag om skydetårne og skydestiger på sociale medier.

Se hjemmesiden om skydetårne her

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Samtidig vil Naturstyrelsens vildtkonsulenter i den kommende tid have fokus på, om skydetårne og skydestiger i mark og skov overholder reglerne.

Er du i tvivl om reglerne for skydetårne og skydestiger, kan du altid kontakte din lokale vildtkonsulent. Det kan også være, at din lokale vildtkonsulent kontakter dig, hvis du har et skydetårn, der ser ud til ikke at overholde reglerne, lyder det fra Naturstyrelsen.

Du kan finde din lokale vildkonsulent her