Det kan koste mange penge ikke at kende vinterreglerne, når man tager på skiferie.

Uanset hvor skiferien går hen, skal man være opmærksom på, hvor forskellige kravene til sikkerhedsudstyr er i Europa. Her er en gennemgang af reglerne i det mest populære skiferiemål. De komemr fra teknisk chef i Bridgestone, Jesper Sørensen:

Norge

I Norge er det er et krav, at bilen har et tilstrækkeligt vejgreb. Vinterdæk og snekæder er derfor nødvendige, når der er sne eller is på vejen. Det er tilladt at køre med pigdæk inden for perioden fra den 1. november og til efter påske ? vær opmærksom på, at visse kommuner har indført en afgift for køretøjer, der kører med pigdæk.

Sverige

Vinterdæk er lovpligtige i Sverige fra den 1. december til den 31. marts, hvis vejene er våde, der er frostgrader, og der ligger sne eller is på vejen. Dine dæk skal være godkendt til vinterkørsel ? du kan se en liste over godkendte dæk til vinterkørsel i Sverige her:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alperne

I Østrig er vinterdæk lovpligtige fra den 1. november til den 15. april. Det er ikke påkrævet i Frankrig og Schweiz, men hvis du sinker trafikken på de schweiziske veje og ikke har vinterdæk på, risikerer du en bøde.

Snekæder er obligatoriske i Schweiz og Frankrig, hvis der er skiltet med det. Skiltningen kan være midlertidig, så du kan altid risikere at få brug for snekæderne.

- Jeg anbefaler, at du medbringer snekæder, når du skal køre i snedækket terræn. Det er selvfølgelig en ekstraomkostning, men det er en eventuel bøde også. Glem ikke, at det er for jeres egen sikkerheds skyld, siger Jesper Sørensen og tilføjer, at snekæder kan lejes hos forhandlere af biludstyr.

I Østrig er det førerens ansvar, at bilen har det nødvendige vinterudstyr, så husk at tjekke om det krævede vinterudstyr er med, hvis du lejer bil. Obligatorisk vinterudstyr er advarselstrekant, nødhjælpskasse og sikkerhedsvest til føreren.