Pilebundter i stedet for store sten er både billigere og bedre end hård kystsikring - forsøg i gang på vestkysten.

I Nr. Lyngby på den danske vestkyst afprøver man i øjeblikket et alternativ til den traditionelle hårde kystsikring med store store sten. Forsøget er inspireret fra Holland og indebærer rækker af pilebundter placeret i sandet ud for skrænterne.

Pilebundterne blev placeret i efteråret 2018, og foreløbig ser det ud til, at der er kommet mere stand på stranden - selvom kyststrækningen ellers er udsat for det modsatte. Det skriver dr.dk.

Et måleskilt på stranden viser, at sandets højde er steget med mere end en halv meter - og det skal ses i forhold til traditionel hård kystsikring, hvor man skal tilføje sand kunstigt med jævne mellemrum.

- Havet derude bringer en masse sand ind, og det, vores bundter gør, er, at det fanger sandet, og når bølgerne så vil retur og trække sandet med ud igen, så kan de ikke det, fordi de skal igennem hele det her pilefilter, siger Johannes Falk til dr.dk.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han er direktør i Pilebyg, der står bag forsøget og er blandt de første til at prøve metoden af herhjemme.

Hollandske forsøg med biologisk kystsikring viser, at træer og buske kan holde i mange år.