Danmark har endnu ikke formået at reservere arealer til vild natur, som er strengt beskyttet, viser ny kortlægning.

Danmark har fået en landsdækkende indikator for biodiversitet. En forskergruppe har ved hjælp af data og vurderinger fra databaser og eksperter i biodiversitet, lovgivning og naturforvaltning kortlagt, hvor vild den danske natur er ved at kvantificere naturens tilstand, naturens beskyttelsesgrad og i hvor høj grad vi har givet plads til naturens egne processer.

- Indikator-kortet demonstrerer, at vi er meget langt fra at kunne prale med vild natur i Danmark, siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Sammen med en række kolleger har han gennem tre år udviklet Dansk NaturIndikator, som nu bliver tilgængelig for alle.

Her kan man for første gang se, hvor god naturtilstanden er, hvor godt naturen er beskyttet af dansk lovgivning og hvor gode vi har været til at give plads til den vilde naturs egne processer.

- Vores kortlægning viser, at vi ingen steder i Danmark er i nærheden af at have beskyttet effektivt mod alle de vigtigste trusler. Kortet afslører også at hovedparten af den danske natur er uden naturlig græsningsfunktion og mange af de naturplejede arealer er overgræsset i sommermånederne, siger Rasmus Ejrnæs.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De tre dimensioner af naturindikatoren (naturtilstand, beskyttelse og processer) bliver ganget sammen til en Dansk NaturIndeks-score, som viser hvor gode vi har været til at disponere pladsen til den vilde natur.

Lovgivning, kyster, vand og græsning

Ingen har tidligere forsøgt at kvantificere hvor effektiv naturbeskyttelsen er i Danmark, så det har været en stor og spændende udfordring for forskerne.

- Vi har blandt andet allieret os med lektor i miljøret Lasse Baaner fra Københavns Universitet for at få udredt, hvilke regelsæt i den danske lovgivning, der beskytter naturen mod ødelæggelse fra menneskelige aktiviteter. Vi har også konsulteret to grupper af eksperter, som henholdsvis har vurderet og rangordnet de alvorligste trusler mod biodiversiteten og lovgivningens styrke til at beskytte mod disse trusler,siger postdoc Pil Birkefelt Møller Pedersen fra institutBioscience ved Aarhus Universitet.

Tilsvarende har Danmark ikke før haft en sammenhængende kortlægning af naturlige processer knyttet til hydrologi, kystdynamik og græsning.

- Der findes ingen præcis og dækkende kortlægning af den afvanding med dræn og grøfter og kystsikring, som har omskabt naturområder til dyrkningsjorder eller plantager. Derfor har vi måttet tolke graden af naturlighed baseret på de bedste mulige data og indikatorer, siger seniorrådgiver Jesper Bladt fra Institut for Bioscience.

Viden om hvilke store planteædere, som går rundt i naturen, er også begrænset. Landbrugsstatistikken over husdyrene i naturplejen er ikke særlig præcis, ligesom forskerne ikke ved præcis hvor og hvor mange vildtlevende krondyr, dådyr og bævere, der er, og hvor de finder deres føde. Men nu bliver den bedste eksisterende viden for første gang præsenteret.

Greenwashing

Naturindikatoren er en videreudvikling af naturkapitalindekset, som benchmarkede danske kommuner på værdien af deres naturområder for de truede arter. I DNI går vi skridtet videre og medtager naturbeskyttelsen og de naturlige processer i vurderingen. DNI afspejler således de vigtige forudsætninger for at et areal lever op til den internationale union for naturbeskyttelse (IUCN)'s kriterier for strengt beskyttede naturområder. Her ser man netop på områdernes repræsentativitet i flora og fauna, områdernes beskyttelse mod udefra kommende trusler og om der er givet plads til de naturlige processer.

- Vi oplever lige nu et stigende politisk ønske i FN, EU og det danske folketing om at prioritere mere plads til strengt beskyttet og vild natur. Samtidig er der imidlertid stor usikkerhed og uklarhed om definitionerne på strengt beskyttet og vild natur, og vi ser mange uheldige forsøg på greenwashing. DNI er et forskningsbaseret svar på hvor meget strengt beskyttet og vild natur vi har i Danmark, siger Rasmus Ejrnæs.

Forskergruppen på Institut for Bioscience håber, at Dansk NaturIndikator vil blive brugt til at evaluere de mange forskellige aktørers evner til at give plads til naturen i kommuner, Natura2000-områder, private naturreservater og statslige naturnationalparker. Indekset vil også kunne bruges til at målsætte og dokumentere indsatsen for biodiversiteten hos de store arealforvaltere i skovbrug, landbrug, militærområder, veje og jernbaner og på den måde bidrage positivt ved at inspirere til en mere ambitiøs indsats for den vilde natur.