Efter 30 år i direktørstolen har Jesper Andreasen kvittet jobbet i Rødovre Centrum og starter nu en ny tilværelse, hvor han skal passe sin egen skov.

Indtil for nyligt var Jesper Andreasen omgivet af tøjbutikker, elektronikforretninger og supermarkeder. Han kunne spejle sig i udstillingsvinduer med glimtende smykker og transportere sig fra etage til etage ved hjælp af rulletrapper, mens duften fra et roterende kebabspyd fyldte næseborene og den karakteristiske, uharmoniske summen fra dagens kødrand gjaldede i øregangene.

Men det var han blevet træt af. Efter 30 år som direktør for familieforetagendet Rødovre Centrum, havde Jesper Andreasen brug for ro.

Derfor købte han for fire og et halvt år siden 240 hektar skov i hjertet af Sjælland med henblik på at gøre skovarbejdet til sin fremtidige, primære beskæftigelse.

Og nu er tiden så endelig kommet. Den 1. november stod Jesper Andreasen op til en ny tilværelse, og Grønteknik var på besøg i forbindelse med hans første arbejdsdag mellem træerne i Vedebjerg Skov efter stoppet i Rødovre Centrum.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er selvfølgelig noget, der lige kører gennem hovedet en gang. Jeg kunne sove længe i dag. Gitte kom ikke og vækkede mig. Det er da lidt underligt, men det er også meget spændende, hvad det fører med sig, siger Jesper Andreasen.

Gitte er hans hustru, og hun er også med på denne særlige dag. Planen er, at de skal passe skoven sammen, så det er også et nyt kapitel for hende.

De bor til daglig i Karlslunde, men når de er i skoven, så holder de til i det gamle skovfogedhus et stykke inde i skoven. Huset er 120 år gammelt og opført i rødt bindingsværk og hvidkalket murværk med udsigt til en lille sø i en lysning. Efteråret er for længst indtrådt, og de nyfaldne blade maler skovbunden i brune, gule og orange nuancer. Der er ikke en pind, der rører sig, og freden afbrydes kun af et sporadisk skræp fra en fasankok i det fjerne.

- Det er skønt at træde ud af bilen, og så er der bare fred og ro. Ingen naboer. Alt, vi kigger på her, er vores, og det er bare en fornøjelse, siger Jesper.

Jesper og Gitte har altid nydt at komme i skovene, men idéen om at købe deres egen er ikke gammel, fortæller Jesper Andreasen.

- Idéen kom lidt henad vejen, men det er ikke noget, vi altid har gået og drømt om, siger han.

Jesper Andreasen kommer fra en gartnerfamilie, og det er derfra lidt af interessen for naturen er opstået, tror han. Derudover kommer skovarbejdet også af et ønske om at prøve noget andet end at drive et indkøbscenter.

- Jeg syntes, at jeg havde udstået min tjeneste i Rødovre Centrum, og så ville jeg gerne se, om jeg kunne få noget andet ud af min tredje alder, forklarer han.

rich-media-1
Jesper Andreasen. Foto: Tim Søgaard.

Derfor var det ikke nogen svær beslutning at vinke farvel til de 160 butikker og den stol, som han havde siddet i siden 1991.

- Nok har det været sjovt at passe centeret, men der findes jo andre ting i livet end det. I løbet af min tid har jeg set hundredevis af centre for at lede efter inspiration, men til sidst bliver man bare træt af at gå rundt i centre og se de samme ting. Man løber tør for inspiration simpelthen. Og så er det jo et konstant pres, så jeg ser frem til det, jeg skal nu, siger han.

Han synes samtidig, at det er vigtigt, at man stopper, mens legen er god.

- Der er masser af mennesker, der bare bliver ved og ved. Til sidst bliver de bedt om at stoppe, eller også dør de af det. Så tænker jeg, at det er bedre selv at stoppe i god tid, siger han.

Helt slip giver Jesper Andreasen dog ikke på Rødovre Centrum, idet han er trådt ind som bestyrelsesformand.

Ikke et nyt center

I gårdspladsen foran skovfogedhuset holder en 30 år gammel mørkegrøn Land Rover Defender. Pletvise buler og skræmmer vidner om et køretøj, der har været gennem lidt af hvert, og den brummer højlydt, idet Jesper drejer nøglen.

- Jeg har altid drømt om, at jeg skulle have sådan en bil at køre rundt i, men jeg har aldrig haft et sted at gøre det, forklarer han.

Men det har han nu.

- Den kan simpelthen køre gennem det vildeste krat, og får den en rids, så får den en rids. Det er fedt, og det er også en del af det. Vi skal have det sjovt med det her, siger Jesper Andreasen.

rich-media-2
Med købet af skoven fik Jesper Andreasen en god anledning til at anskaffe sig den bil, han altid har drømt om. Foto: Tim Søgaard.

Køretøjet vil fungere som arbejdsredskab i skoven, men præcis hvor meget han kommer til at køre rundt i den og arbejde i skoven, det ved han ikke endnu.

- Vi har ikke sat nogle faste rammer for, hvor meget tid vi skal bruge her. Hvis det er sjovt, kan det blive 40 timer i ugen. Hvis det er mindre sjovt, så kan det være, det bliver 10 timer, siger Jesper.

Skoven må bare ikke blive det nye center. Der skal også være tid til andre ting, siger ægteparret.

- Rødovre Centrum var jo ikke bare et 9-16 job, han tog det jo også med hjem, siger Gitte.

Sådan bliver det ikke i skoven.

- Vi har altid noget at lave, når vi er her, og tiden flyver afsted, men man bliver ikke stresset af det. For du skal ikke nå det i dag. Det render ingen steder, siger Jesper.

Jesper og Gitte har tre børn sammen, og dem er der desuden kommet nogle børnebørn ud af. Den genfundne tid skal også gerne bruges på dem, fortæller Jesper. Han håber desuden, at skoven kan komme de kommende generationer af familien til gode, så også de kan få glæde af naturen.

Ellers er skoven købt med henblik på mere eller mindre permanent beskæftigelse, og den kommende tid kommer til at gå med at sætte sig ind i tingene og tilegne sig noget viden om skovarbejdet. Det er nemlig ikke nok bare at trække i skovmandsskjorten, mener Jesper.

- Jeg har jo ikke den store baggrundsviden. Så til at starte med kommer der til at gå en del tid med at læse nogle bøger og tale med fagfolk, siger Jesper.

Et godt sted for dyr og besøgende

Selvom han ikke kender det store til skovarbejde endnu, så har han en klar vision for skoven.

- Det er ikke en decideret produktionsskov. Det bliver ikke sådan noget, hvor vi skal optimere enhver kvadratmeter og hive så meget træ ud som muligt, siger Jesper.

Han vil gerne skabe en skov, hvor dyrene kan trives, og besøgende kan nyde naturen.

- Kan det gå i nul, er det fint for nu. Det kan være om ti år, at det ændrer sig, men fokus er at skabe et godt sted at være, fortæller Jesper.

rich-media-3
Jesper Andreasen har købt Vedebjerg Skov og Overdrevsskoven fra Kongsdal Gods på Midtsjælland. Området udgør godt 240 hektar. Dronefoto: Tim Søgaard.

Derfor kommer meget tid til at gå med vedligehold, og så er det jo heldigt, at Jesper har fået en masse redskaber i afskedsgave i forbindelse med sin sidste arbejdsdag i Rødovre Centrum. I gårdspladsen ved skovfogedhuset står hele tre økser og hviler op ad det hvide murværk, men Jesper spår, at der også bliver brug for tungere materiel til de mange forskelligartede opgaver.

- Der kommer i hvert fald noget arbejde med beskæring af de træer, der vokser ud over vejene, hvor en maskine vil være nødvendig, siger Jesper.

Han forklarer, at det er svært at sige præcis, hvilke maskiner der kan blive brug for.

- Men hvis man kan få en, der har mange forskellige funktioner og tilkoblingsmuligheder, så vil det nok være oplagt, fortsætter Jesper.

Det handler både om at spare dyre maskintimer, han ellers ville skulle købe ude i byen, og samtidig at have noget sjovt at give sig til.

Vejene skal være fremkommelige, for de besøgende skal selvfølgelig kunne færdes ubesværet på skovens stier. Der er også allerede gjort meget for at forskønne visse områder, så skovgæsterne kan nyde naturen endnu mere. Flere steder er der etableret nye søer, og indenfor den nærmeste fremtid vil disse blive akkompagneret af bænke, der kan give benene et tiltrængt hvil.

Tiltagene er dog ikke kun til for de tobenede skovgæsters skyld. Jesper håber også, at det kan være med til at holde folk på stierne.

- Der er besøgende, der ikke forstår, at det ikke er meningen, at de skal vade rundt inde mellem træerne. Det er som sådan ikke, fordi vi ikke vil have dem rendende, men dyrene skal have områder, hvor de har helle og ikke bliver forstyrret. Ellers forsvinder de bare, appellerer Jesper.

Selvom Jesper gerne vil have dyr i skoven, kommer der hverken til at gå får, køer eller lignende husdyr.

- Vi synes nok ikke, at det er så naturligt med indhegnede dyr i en skov, og vi vil gerne undgå indhegnede arealer generelt, siger Jesper.

Går man gennem skoven, vil man dog finde enkelte indhegnede områder, men det er kun midlertidigt, forsikrer Jesper.

- Vi har lavet en afdrift af nogle områder, hvor vi har plantet nyt, og her skal træerne lige have tid og fred til at vokse sig til en fornuftig størrelse, men når de er store nok, fjerner vi hegnet, siger han.

De nytilplantede områder er nogle små forsøg, som Jesper og Gitte har sat i værk. Her har man fældet nogle gamle grantræer og plantet nogle nye sorter, som ikke i forvejen findes andre steder i skoven.

rich-media-4
Ro. Det er, hvad Jesper Andreasen håber at finde i sin nye tilværelse som skovarbejder. Foto: Tim Søgaard.

- Det er jo sjovt at se noget nyt skov vokse frem. De gamle træer kan du jo ikke se vokse ret meget, forklarer Jesper, mens han peger gennem hegnet.

Nogle af de nye træer rager knap nok henover græsset i skovbunden, men andre har allerede nået en fin størrelse. Træerne skal gerne bidrage med noget skønhed, men nogle er også plantet for dyrenes skyld.

- Det kan være alle mulige slags, som dyrene kan have glæde af for eksempel kastanje-, valnødde- eller frugttræer, forklarer Jesper.

Hvordan, de nye træer kommer til at klare sig, er naturligvis tidligt at spå om, men de skal stå en rum tid, hvis de skal leve lige så længe som de ældste træer i skoven. Alderspræsidenten er nemlig et egetræ, som Hededanmark vurderer til at være 160 år gammelt.

Kan passe sig selv

Så gammel bliver Jesper Andreasen næppe, og der er masser at ting, han stadig gerne vil nå i sit liv. Derfor var der en vis nervøsitet forbundet med at købe skoven og det ansvar, der følger med.

- Vi var lidt bange for det, da vi gik ind i det. Vi tænkte: "Kan vi overkomme det? Har vi tid til det?" siger Jesper.

Parret gik et helt år og overvejede projektet, men kom så frem til den konklusion, at de faktisk ikke behøvede at bruge så meget tid på det.

- Det er en skov. Der er ikke behov for, at vi er over den hele tiden. Enten kan vi købe os til hjælpen, eller også kan vi lade den passe sig selv lidt, hvis vi gerne vil væk en periode. Værre er det ikke, siger Jesper.

Det tog noget tid, før det gik op for parret, men skoven er ikke en parcelhushave, der altid skal være ryddet og pæn, fortæller Gitte.

- Du skal ikke gå ned i mindste detalje i en skov. Der må gerne være lidt rod, og den må godt vokse lidt vildt, siger hun.

Og det er hele filosofien bag projektet, afslutter Jesper.

- Det er, hvad vi selv gør det til.

rich-media-5
Om det bliver til 10 eller 40 timers skovarbejde i ugen for Jesper Andreasen, må tiden vise. Foto: Tim Søgaard.