Er det en båd? Er den en bil? Nej, det er en campboat.

Ved første blik er det lidt svært at forstå, hvad det er, man kigger på. Men ved nærmere undersøgelse, og en smule forklaring af opfinder Martin Chr. Nielsen, Campboat ApS i Slagelse, står det lysende klart. Det er en campboat, eller mere enkelt - en campingvogn, der kan flyde.

Bag ideen og udviklingen af den vilde og våde campingvogn står Martin Chr. Nielsen.

- Jeg har selv udviklet den, og den er i samme materiale som en båd. Campingvognen er byget ovenpå en 750 kilos bådtrailer, og den er lige til at spænde efter vognen, fortæller Martin Chr. Nielsen.

Herhjemme er det mange steder ikke tilladt at sejle med almindelige benzin påhængsmotorer, men det er ikke noget problem med en campboat, for den fås kun med elmotor, og ifølge producenten kan man eventuelt montere solpaneler på den, så man sejler på strøm, man selv har produceret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Tyske batterier

Batterierne, der driver campboaten, kommer fra den tyske producent Torqueedo, og der er tale om 2 x 26V-batterier.

- Det er helt stille, det er en hest fantastisk oplevelse at sejle på den måde, siger en begejstret Martin Chr. Nielsen.

Den spritnye camboat er klar til produktion, og det kommer efter planen til at foregå her i Danmark. Er man interesseret at se den sejlende campingvogn, kan den lige nu ses i Gudum gadekær ved Slagelse. Men ellers vil der sikkert være muligt snart at se den rundt om i landet.

- Flere danske campingpladser har udtryk interesse for at kunne udleje CAMPboat's til deres gæster, da det er en særdeles sikker og sjov måde at opholde sig på vandet på, siger producenten af den nyudviklede campboat.