Denne trio af typiske faldgruber, som mange af os falder i, når vi bruger fryseren, kan koste dig gode penge.

Fryseren er en herlig opfindelse, der giver mulighed for at købe stort ind, gemme overskuddet fra køkkenhaven og forlænge levetiden for madrester, som fortjener et comeback på spisebordet. Men bruges den ikke rigtigt, kan fryseren blive et dyrt bekendtskab i form af ødelagte madvarer eller et unødigt merforbrug af el.

Alligevel kan mange af os nok nikke genkendende til en eller flere af disse klassiske fryser-fejl, som du selvfølgelig også får opskriften på at undgå:

Gætværk om graderne?

Hvis fryseren ikke er udstyret med et termometer, er det ret beset rent gætværk, om temperaturen rammer de officielt anbefalede -18 °C. Men det er vigtigt at være præcis med kuldegraderne. For er temperaturen højere, kan det gå ud over dine fødevarers holdbarhed og i værste fald føre til sygdomsfremkaldende bakterier i maden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Er fryseren derimod koldere end anbefalet, koster det på din elregning. Elforbruget stiger med 2-5 procent for hver eneste grad, at du sænker temperaturen i fryseren under de -18 °C, så det kan svare sig at købe et egnet termometer til din fryser, hvis den ikke har et indbygget. Et frysertermometer fås fra under en flad tyver og op efter, og det kan købes hos forhandlere af køkkengrej eller hårde hvidevarer.

rich-media-1
Denne frosne skinke med fryserpels er muligvis ikke sundhedsfarlig, men den er ikke desto mindre lige til at smide ud. Foto: Pixabay.

Lige lovligt loddent?

Det er nok de færreste af os, der kan sige sig fri for nogensinde at have haft en lige lovlig lodden fryser eller frostboks. Dag for dag ophobes der en smule rim på fryserens indre vægge, og når belægningen er blevet cirka en halv centimeter tyk, begynder den at virke isolerende.

Konsekvensen er, at køleeffekten daler og elforbruget stiger. Så når rimlaget når op på de cirka fem mm i tykkelse, er det altså smart at afrime fryseren. Hvor ofte, der er behov for en afrimning, varierer fra fryser til fryser, men som tommelfingerregel er det en god idé at tjekke rimlaget med et par måneders mellemrum.

Hvornår var det nu, det var?

Har du prøvet at stå med en pakke fra fryseren og overveje, hvor længe den egentlig har ligget der, og om maden mon kan gøre (seriøs) skade på dig eller familien? Så er du næppe alene. I en travl hverdag kan fryseren nemt blive en halvpermanent opholdsplads for diverse mysterie-pakker og tre skefulde is i en bøtte.

Men fortvivl ej. Madvarer, der er korrekt opbevaret i fryseren - det vil sige ved højst -18 grader og forsvarligt emballeret i en fryseregnet boks eller pose - vil ifølge Fødevarestyrelsen meget sjældent gøre dig syg, selvom den anbefalede holdbarhed er overskredet.

Om madens kvalitet stadig er god nok til, at den kan spises, er dog en helt anden sag. Så hvis du vil undgå at kassere madvarer, som du har betalt gode penge for, er det værd altid at notere frysedatoen på pakken og følge Fødevarestyrelsens anbefalinger for, hvor længe maden kan holde sig i fryseren. Dem finder du i den tilhørende faktaboks. Kilder: Fødevarestyrelsen, Energistyrelsen og SEAS-NVE.