Husmår kan finde vej gennem den mindste sprække i taget, og den kan være svær at slippe af med igen, hvis først den har slået sig ned på dit loft. GF Forsikring giver gode råd om, hvordan du skræmmer måren væk.

Man er oftest ikke i tvivl, hvis man har fået en ubuden gæst i form af en husmår på loftet. Særligt i de tidlige morgentimer spæner den rundt og larmer og kan vække selv den tungeste syvsover. Og så er der de døde byttedyr, som den slæber med sig, og hvis rådne lugt, man ikke kan undgå at lægge mærke til.

Ud over de åbenlyse lyd- og lugtgener, er måren også en lille pilfinger, der hurtigt kommer til at ødelægge loftets isolering og dampspærrer med sine kradsende kløer.

Få hjælp af dit forsikringsselskab

Selvom husmåren er et skadedyr, kan man ikke få hjælp hos kommunen - modsat hvis man har brug for assistance til rottebekæmpelse. Det er altså danskernes eget ansvar at bekæmpe det lille rovdyr og eventuelt erstatte de skader, den laver på loft og isolering.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Heldigvis har mange forsikringsselskaber en tilvalgsdækning til deres husforsikring, som dækker skader på beboelsesbygninger forvoldt af husmåre. Hos nogle selskaber dækker man også bekæmpelse af måren, og det gælder på alle bygninger - ikke kun beboelsesbygninger.

- Vi har faktisk en del kunder, der døjer med ubudne gæster i form af husmår på loftet, og derfor er der da også mange, som efterfølgende vælger at tegne en tilvalgsdækning. For det kan altså være en svær opgave selv at skræmme husmåren væk, og det er en stor udskrivning, hvis man skal have professionelle folk til det - for ikke at tale om prisen på at udbedre de skader, husmår ofte efterlader på blandt andet isoleringen, fortæller Per Haulund, der er skade- og policedirektør i GF Forsikring.

Bekæmp husmåren

Det kan være svært at slippe af med husmåren igen, hvis den først er flyttet ind på loftet. Derfor skal man så vidt muligt undgå at få besøg af det lille skadedyr ved at spærre alle huller ind til loftet, der er på størrelse med et hønseæg eller større.

Hvis først husmåren har fundet sig til rette på loftet, gælder det om at være standhaftig og bekæmpe den med dens egen medicin: Larm og lugt. Gode skræmmeremedier i kampen mod husmåren er derfor en tændt radio og klude vædet inaftalin, paradiklorbenzol eller hjortetakolie.

Man kan også opsætte mårfælder, men man skal i så fald overveje nøje, hvad man vil gøre med måren, hvis den går i fælden. Alternativt kan man få hjælp af professionelle, for eksempel et skadedyrsfirma.

- Husmår kan godt være rimeligt hårdføre og vænner sig hurtigt til den chikane, de bliver udsat for af os mennesker, som bare gerne vil slippe af med dem. Derfor er det en rigtig god idé at bruge flere skræmmeremedier på én gang eller få hjælp fra professionelle skadedyrsbekæmpere, slutter Per Haulund.