Ifølge Mikael Fuglsang fra Fuglsang Algeservice er prisen for renere miljø større algedannelser på vores huse.

Som husejer er der mange ting, man skal bekymre sig om. Det gælder både med hensyn til indvendig og udvendig vedligehold. Og i disse år har nogle sikkert bemærket, at den grønne misfarvning af ydermure og tage er tiltagende.

Ifølge Mikael Fuglsang fra Fuglsang Algeservice er der en helt speciel grund til dette.

- Det er fordi, at klimaet har ændret sig. Vi har ikke så meget vinter længere, og vi har en masse fugt, fordi der er flere regnvejrsdage. Og samtidigt med, at vi får et renere miljø, så gror algerne bedre, forklarer han.

Baggrunden for ændringen i miljøet er egentlig positiv, da vi jo alle gerne vil have et renere miljø, men det har altså en kedelig sidegevinst.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- De sidste fem år er algevæksten eksploderet, og jo renere miljø vi får, jo mere algevækst får vi. Og kombineret med mere fugt, så har vi en god cocktail for algevækst, siger han.

For meget isolering

En anden faktor, som ifølge Mikael Fuglsang gør sig gældende, er de strenge krav til nybyggede huse.- De nye og større krav til isolering og tæthed af huse er super fine, men vi glemmer at tage højde for fugt og alger. Mange huse står efter nogle år med mosvækst i fugerne, fortæller han:- Fugten trænger gennem fugen og bliver hængende mellem isolering og bagmur, og fordi at husene er så godt isolerede og lufttætte, så er der ingen varme til at hjælpe med at tørre sådan en mur ud, siger han.

Ifølge Miljøstyrelsen er alger og mos ikke nødvendigvis skadelige, men noget kønt syn er det ikke med en grøn mur eller et tag med masser af mos.

For Mikael Fuglsang er løsningen klar.

- Det bedste, man kan gøre ved de huse, er at imprægnere dem fra starten, så man har et sundt og tørt hus, fastslår han.

Aldrig højtryksrenser

Men hvis man som husejer er plaget af mos og alger, så er der en bestemt ting, man ikke skal gøre, hvis man vil klare problemet selv.

- Det eneste, man ikke må gøre, er at bruge en højtryksrenser til at rense ned med. For jo mere man skyder med en højtryksrenser, jo mere åbner man overfladen. Det er vigtigt at rense med en maskine, der er speciallavet lavet det, siger han.

Hos Mikael Fuglsang bruger man specialfremstillede maskiner, der forstøver vandet til små partikler under rensningen, hvilket efterlader en pæn og holdbar overflade. Og ikke mindst, så skal man sørge for at imprægnere overfladen efter nedrensning.

- En imprægnering kan, afhængigt af miljøet, holde mellem 10 og 15 år. Så det kan godt betale sig at gøre én gang for alle, siger han.