Årets udgave af Have & Landskab er i fuld gang. Udstillerne står klar med et væld af maskiner og løsninger til den grønne branche.

I går åbnede den store messe for den grønne branche, Have & Landskab, og i alt 2.682 besøgte messen på udstillingens første dag, hvilket er 183 flere end i 2013.

Arrangørerne er ganske godt tilfredse med besøgstallet - specielt set i lyset af lidt ustadigt vejr de første timer.

- Det vigtigste er selvfølgelig, at det er de rigtige gæster, der kommer, og at vores udstillere har en god oplevelse. Men at der kommer 2.682 gæster allerede onsdag må siges at være overordentligt tilfredsstillende, og ligesom de rekordmange 270 udstillere er det simpelthen et tegn på, at optimismen er kommet tilbage, og at der er flere beskæftigede i branchen, forklarer udstillingsleder Kristian Larsen og pointerer, at det høje besøgstal skaber forventning om, at der også kommer flere gæster til de sidste to udstillingsdage end ved sidste Have & Landskab i 2013.

På forhånd er det meldt ud, at ambitionen er 12.000 besøgende på årets udgave af messen, og når man tager sidste udgave i betragtning, hvor 9.635 besøgende lagde vejen forbi, kræver det også stor tilslutning de sidste to dage.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Messen fortsætter i dag og slutter i morgen. Se billeder fra åbningsdagen på Fritidsmarkedets hjemmeside eller på Fritidsmarkedets facebookside.