
Pas på din ryg
14. jan. | Indrykket af DK-TEC
Udendørsarbejde er ofte lig med hårdt arbejde – hvilket desværre også ofte er lig med en ryg, skuldre eller nakke, der over tid værker mere og mere.
Uanset om du vil forhindre en slidt krop, eller om du allerede har ondt i ryggen, er det vigtigt, at du sørger for, at dine arbejdsstillinger- og opgaver er så skånsomme som muligt. Det kan altid betale sig!
Ud over de gængse råd om, hvordan man skal løfte, save, kløve osv. kan den rette maskine eller det rette værktøj ofte hjælpe dig rigtig godt på vej mod et liv med færre rygsmerter og mere rørighed. Hos DK-TEC forhandler vi en lang række maskiner, der kan aflaste dig i dit daglige arbejde – uanset om udendørsarbejdet er en del af dit job, eller om det er noget du gør på hobbybasis.
Pensionér din trillebør
Trillebøren er en af de største synder, når det kommer til udendørsarbejde og dårlig ryg! Du arbejder ofte i en unaturlig kropsstilling, i ujævnt terræn og med mange kilo på slæb. Hvis du ofte anvender en trillebør, bør du derfor overveje, om det er tid til at investere i en motorbør/minidumper/elektrisk trillebør (ja, kært barn har mange navne) i stedet for. Hos DK-TEC fører vi to forskellige modeller, der hver især har deres egne prisklasser og ideelle arbejdsområder.
Easy Dumper
Som navnet antyder, er Easy Go utroligt enkel at anvende, og vi vil gerne vove at påstå, at alle, der kan køre med en almindelig trillebør også kan betjene Easy Go. Modellen er også kendetegnet ved at være utroligt støjsvag, hvilket gør den helt ideel til dig, der arbejder omkring dyr, som kan have tendens til at blive utrygge i pludselig støj. Med denne model kan du altså sagtens bevæge dig rundt i stalden, på folden eller andre steder, hvor dine dyr samtidig opholder sig. Du finder den her.
Flex Dumper
Flex Dumperen er til dig, der leder efter det bedste af det bedste. Den er knækstyret, 4-hjulstrukket, utroligt terrængående og kommer med et kæmpe udvalg af tilbehørsmuligheder, der bl.a. inkluderer en sneskraber – hvilket igen giver mulighed for at aflaste ryggen, når sneen falder, og det er tid til at skovle sne. Flex Dumperen er særdeles velegnet til dig, der ofte arbejder på et underlag, der ikke er helt jævn, da den nemt og uden problemer kører på mudrede byggepladser, over stubmarker og lignende steder både uden- og indendørs. Du finder den her.
Håndtering af brænde
En anden af de helt store syndere, når det kommer til dårlig ryg, nakke, skuldre osv. er håndtering af brænde! Her udfordrer man igen sin krop gennem unaturlige arbejdsstillinger, tungt arbejde og kontinuerlige vrid i kroppen.
Hvis du ofte håndterer brænde på dit arbejde eller i dit private hjem, er det derfor en rigtig god investering at få fat i en brændesav og/eller brændekløver. På den måde kræver brændehåndteringen minimalt med fysisk arbejde, mens du stadig kan nyde godt af at spare penge ved at anvende dit eget træ i pejsen eller brændeovnen. Du finder hele vores udvalg af brændekløvere her.
Hvis du har spørgsmål til, hvilke maskiner, der passer til dig og dit behov, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig hellere end gerne på vej!