Garageporte der passer til over 150 år gammel landejendom
16. dec. 2024 | Indrykket af Vestdøren Aps
Det var vigtigt, at de nye garageporte passede med landejendommens udtryk.
Nye garageporte var ikke til at komme uden om, da et udhus fra en midtjysk landejendom fra 1866 skulle renoveres. Her var det vigtigt, at portene passede med landejendommens udtryk.
- Ejendommen har en masse historie, som var vigtig for os at bevare. Derfor var det vigtigt for os at sørge for, at det, der blev lavet, passede sammen med den eksisterende byggestil, så hele udtrykket ikke blev ændret, siger Flemming Andersen, der ejer landejendommen nær Aarhus.
- Jeg fandt Vestdøren online, hvor jeg kunne se, at de havde nogle rigtig fine løsninger med flot finish. Jeg kan godt lide det gammeldags design, som passer godt til vores bygninger, siger han.
Arbejder gerne ud fra specialønsker
Vestdøren bygger stalddøre, revledøre, udhusdøre og interimsdøre i specialmål og arbejder gerne ud fra specialønsker.
Det var netop et specialønske, Flemming Andersen havde til garageportene, han ønskede til sit udhus. Udover at portene skulle bygges på specialmål, skulle garageportene også have kvadratiske vinduer i toppen af hver port; i alt seks styk fordelt på to rækker på hver port.
Efter en snak med Vestdøren sendte han tegninger, billeder af ejendommen og de nødvendige mål. De specialfremstillede og sortmalede garageporte blev monteret efter tre måneder.
- Garageportene fra Vestdøren minder meget om de originale døre, der sad i udhuset. Så de nye porte lever absolut op til det, jeg havde forestillet mig – og meget mere end det. De er meget, meget fine og anbefalelsesværdige. Jeg er meget tilfreds med dem, siger ejeren af landejendommen.
Udover garageportene leverede Vestdøren også fire revledøre til udhuset.
- Ligesom portene er revledørene meget fine. Det er nogle flotte produkter, siger Flemming Andersen.
Revledøre er ikke isolerede og kan fås med og uden karm, ubehandlet og færdigmalet. Dørene i fyrretræ kommer som enkeltdøre, dobbeltdøre eller halvdøre med mulighed for skydedør. De særlige revlebrædder er fingerskarede, så alle knaster er skåret væk, hvilket gør brædderne mere formstabile.
Vestdøren producerer alle døre fra værkstedet i Hemmet i Vestjylland. Ved interesse for døre med specialmål er kunder altid velkomne til at kontakte Vestdøren.