Abonnementsartikel

Her til nytår kunne vi fortælle, at årets mest populære artikel handlede om en 41 år gammel Volvo BM, men det er ikke kun herhjemme, at interessen for veterantraktorer er stærkt stigende. I Sverige har auktionsfirmaet Klaravik gjort op, hvilke maskiner, der var mest interesse for i 2019, og både første, anden og tredjepladsen blev indtaget af en veterantraktor.

Ikke overraskende, da vi nu er i Sverige, er det Volvo, der sidder på alle tre pladser, og priserne ser da også ud til at følge med den store interesse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På førstepladsen er en Volvo BM T 810 C Turbo, og da hammerslaget faldt, var det på intet mindre end 505.000 svenske kroner.

Stigende interesse

- Det er en trend, som vi har set hele året, og specielt er det Volvo BM-traktorerne, der altid trækker stor interesse. Det er både besøgsmæssigt og også¨budmæssigt, siger kommunikationsmedarbejder David Kvicklund til den svenske landbrugsavis ATL Lantbrukets Affärstidning.

Ifølge David Kvicklund er det for det meste svenskere, der står bag købene, men der har også være udlændinge med i budrunderne, der ofte ender på højebeløb.

Udover den nævnte BM T 810 C Turbo, der gik til over en halv million, så er nummer top på listen en Volvo BM T 814 C Turbo. Den gik til 248.000 kroner, og på tredjepladsen med en pris på 275.000 svenske kroner lå en Volvo BM 2654.

Så lægger du inde med en sjælden Volvo, som den Volvo BM Keld W. Jensen i Nibe ejer, så er det måske en idé at kigge mod Sverige, når tiden kommer til et salg.