Abonnementsartikel

For landmand Carsten Vestergaard og hans to ansatte på bedriften Kollerødgård ved Græsted i Nordsjælland, er deres nye Manitou teleskoplæsser model MLA-T516-75H blevet en uundværlig del af livet på gården. Her drives 150 hektar jord og 120 malkekøer.

Som de første i Danmark har de købt teleskoplæsseren, der med sin teleskoparm har en maksimal løftehøjde på fem meter. Maskinen er købt hos forhandleren Scantruck .

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi havde en Atlas AR60 med forlænget arm, som havde kørt cirka 6.000 timer over de sidste syv år. Den kørte fortsat fint og kunne godt have bidraget i længere tid. Men det var en planlagt udskiftning, og vi har haft maskiner fra Scantruck i flere år, så det var oplagt at forhøre sig hos dem om mulighederne, siger Carsten Vestergaard.

Gårdens trillebør

Den forlængede arm på Atlas læssemaskinen betyder, at de kan tippe læsseskovlen i fodervognen, der er tre meter høj. Men kun med stor forsigtighed og teknisk snilde.

- Vi arbejder mest med en pelikanskovl, som er 80 centimeter dyb. Med den gamle Atlas kneb det lidt med at tømme skovlen i fodervognen. Vi skulle forsigtigt ryste lidt med skovlen for at tømme den helt uden, at den ramte imod kanten af fodervognen. Vi ønskede derfor en ny maskine med længere rækkevidde, og det har vi fået med den nye Manitou, siger Carsten Vestergaard.

Den nye maskine opfylder fuldt ud deres behov på hele bedriften.

- Den er med det samme blevet det ønskede universalredskab på gården. Den løser alle læsseopgaver, både på gården og i marken. Den er på en måde gårdens trillebør. Alt, der skal flyttes fra A til B, flyttes med vores nye maskine, siger Carsten Vestergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Bedriften Kollerødgård i Nordsjælland har tre medarbejdere, som alle arbejder med den nye maskine efter behov. Her har Sara Gradischnig sat sig i førerhuset. Pressefoto.

I brug hver dag

Den nye Manitou forventes at skulle køre 800-1.000 driftstimer årlig, og den kører reelt allerede mere end gårdens to traktorer tilsammen.

- Maskinen er i brug hver dag, primært til læsning af alt foder til gårdens dyr. Derudover anvendes den til at rense dybstrøelsesbokse, håndtering af wrapballer og opsamling af sten på marken m.m. Den håndterer også storsække på 500-750 kg, som den løfter højt over såmaskinen eller gødningssprederen. Den er meget stabil trods udfordringerne med tunge løft i stor højde, siger Carsten Vestergaard, der synes, at det er en spændende fornemmelse at være "first mower".

Alle tre medarbejdere på gården arbejder med den cirka 5,5 tons tunge maskine, når opgaverne kræver det.

- Den er logisk opbygget og derfor meget brugervenlig. Det har ikke krævet noget stor omstilling at arbejde med den nye maskine i forhold til, hvad vi er vant til. siger Carsten Vestergaard.