Abonnementsartikel

Hos ProATV i Sæby har man de store smil fremme i disse dage. Firmaet, der er kendt for ATV/UTV-mærkerne SMC, Arctic Cat og Corvus, har nemlig en af afløserne til Arctic Cat ATV'en klar.

Der er tale om en serie ATV'er fra producenten Access Motors.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er rigtig glade for at kunne præsentere et kendt ATV-mærke med en rigtig god kvalitet, siger Chris Brøcher fra ProATV.

Firmaet tager tre af producentens mest populære modeller hjem. Der er tale om modellerne Access Shade 420, Access Shade 650 og Access Shade 850 (lang model).

Klar til landevejen

Alle ATV'erne kommer med 4x4, spil, servostyring, træk, trailerstik og ikke mindst, så er de inklusive T3A traktor-godkendelse, så man kan komme ud på landevejen.

- Der findes i dag ikke ret mange af de kendte producenter, der laver ATV'er i 400 cc-klassen (Access Shade 420) med servostyring og T3A traktor-godkendelse til både erhverv og private, så det er vi selvfølgelig meget begejstrede for, siger Chris Brøcher.

ATV'erne må trække op til 600 kg efter sig på offentlig vej i Danmark (det er trailerens vægt plus det, man laster i den).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle modellerne kommer med digitalt display, avancerede LED-lygter og elektronisk styret 2WD/4WD/4WD spærre.

rich-media-3
Acces-serien hos ProATV består forløbig af tre modeller. Her er det Access Shade 850 (lang model).