Lyt til artiklen:

Grønt image er vigtigt

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Abonnementsartikel

På Agritechnica i 2019 lancerede italienske MultiOne fremtidens minilæsser baseret på eldrift med Lithium-Ion teknologi. Det giver de populære maskiner endnu længere arbejdstid på et fuldt batteri og endnu kortere ladetid. Nu er den frigivet til salg, og Danmarks største MultiOne-forhandler Dianalund Motor har allerede solgt den første.

Den nye MultiOne har modelnavnet EZ8. Den får kræfterne fra et 20,5 kWh Lithium-Ion batteri, der kan oplades på ca. en time og levere energi til ca. 4 timers arbejde. Strømmen omsættes til træk- og arbejdskraft via 2 elmotorer og en fuldhydraulisk transmission.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen løfter over et tons op i 2,9 meters højde og har en skubbekraft på 2.070 kgf (kp). Olieudtagene leverer 35 l/min., så når den anvendes som redskabsbærer, kan den forsyne stort set alle aktuelle redskaber. Maskinens øvrige tekniske features ligner til forveksling modellerne med dieselmotor.

rich-media-2
Med batteridrift kan MultiOne minilæssere arbejde både inden- og udenfor uden at udstødning eller støj generer nærområderne. Her er en MultiOne EZ8 på vej ud af værkstedet hos Dianalund Motor. Pressefoto.

Succesen afhænger af pris

Hos Dianalund Motor sælger man helt klart flest MultiOne med dieselmotor. Det skyldes ifølge ejer Christian Andersen primært prisen.

Han tror imidlertid, at de eldrevne læssere bliver mere og mere almindelige. I første omgang hos kunder, der enten vil pleje deres grønne image, eller hos kunder som ganske enkelt har behov for en minilæsser, der kan køre inde i bygninger uden generende udstødning eller støj.

Ifølge Christian Andersen er der ikke i tvivl om, at i takt med at batteriteknologien bliver bedre og billigere, så vil der komme et større salg. Allerede springet fra konventionel batteriteknologi til Lithium-Ion batterier har givet MultiOne EZ 8 1-2 timers længere arbejdstid på en opladning og en times kortere opladningstid end forgængeren.

Grønt image er vigtigt

Ønsket om at pleje det grønne image via anvendelse af el-køretøjer hos kommuner, boligforeninger og virksomheder er også en vigtig faktor, selvom den er vanskelig at regne økonomi på. - Vi ser flere steder, hvor kommunerne har skrevet el-drift ind i deres udbudsmateriale og har haft flere henvendelser fra virksomheder med grøn profil, så image er blevet et salgsparameter, som vi skal til at lære at arbejde med, siger Christian Andersen.

rich-media-4
Den nye MultiOne EZ8 er forsynet med integreret lader og et 20,5 kWh Lithium-Ion batteri. Det tager cirka en time at tanke strøm til fire timers arbejde. Pressefoto.