Lyt til artiklen:

Første motorsav med magnesiumstempel

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Abonnementsartikel

Stihl har lanceret MS 400 C-M i Norden. Den nye, kraftfulde motorsav kommer med et stempel i magnesium og henvender sig især til professionelle eller meget seriøse private.

- Denne motorsav er designet til professionel brug med større effekt, drejningsmoment og hurtigere acceleration. MS 400 C-M er den mest kraftfulde motorsav i 60-kubikklassen fra Stihl, og vi oplever stor interesse for den, siger Henrik Tångberg, der er Technical Customer Support hos Stihl Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MS 400 C-M har en effekt på 4 kilowatt og et drejningsmoment på 4,1 newtonmeter. Den er desuden udstyret med et unikt stempel i magnesium, som er lettere end traditionelle aluminiumcylindre og hjælper med at opnå hurtigere motoracceleration.

Maskinen vejer 5,8 kg og har et vægt/effekt-forhold på 1,45 kg pr. kilowatt.

Med den seneste generation af helelektronisk motorstyring, M-Tronic 3.0, får brugeren en letstartet maskine med fuld effekt direkte fra koldstart. MS 400 C-M har HD2-luftfilter og forfiltrering, og takket være moderne motorteknologi får man effektiv forbrænding og lave CO2-udslip.

rich-media-2
MS 400 C-M. Pressefoto.