Lyt til artiklen:

Specialbygget MultiOne sikrer optimale ridebaner

00:00
Hastighed: ???x
02:35

Abonnementsartikel

Det er en meget speciel MultiOne minilæsser og et næsten endnu mere avanceret redskab, man nu kommer til at se rundt omkring på danske ridebaner. Entreprenøren Kildegaarden A/S, der blandt andet har specialiseret sig i anlægning af ridebaner, har nemlig valgt at investere i en stor, bæltedrevet MultiOne med en superavanceret, laserstyret grader til nivellering af ridebaner i forbindelse med anlæg og service.

Basismaskinen i det avancerede maskinsæt er en MultiOne 10.9, der som standard er en knækstyret "minilæsser" med 75 hk. I bæltekonfigurationen er hjulene erstattet af fire hydrostatisk trukne bælteenheder, hvor drevet stammer fra det øverste "hjul", mens de nederste fire rulleenheder er passive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed bliver maskinens "trædeflade" meget større, og det forøger dens evne til at omsætte motorkraft til træk/skubbekraft væsentligt.

Magt over tingene

- Man har virkelig magt over tingene i bæltemodellen, og efter at have prøvet den i praksis forstår jeg fuldt ud ideen, siger Christian Andersen fra Dianalund Motor.

Kim Mertz fra Kildegaarden A/S er kendt som specialist i at anlægge ridebaner, og han er begejstret over sit nye maskinsæt.

Laserautomatikken sørger for, at det meste sker automatisk, og endelig er den trailerbar, så han kan hurtigt komme rundt mellem opgaverne med en 3,5 tons maskintrailer efter bilen.

- Vi har bygget hele vores forretning med anlæg og vedligeholdelse af ridebaner op omkring kvalitet! Med den nye MultiOne og den laserstyrede grader tør jeg godt påstå, at vi løfter resultatet af vores arbejde til perfektion. Det bliver rytterne, og ikke mindst deres heste, glade for, siger Kim Mertz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Avl af dressurheste

Kildegaarden er idyllisk beliggende i et smukt kuperet landskab nær Holbæk. Ejendommens drift er centreret om firmaet B&B Horse, der beskæftiger sig med stutteri, ridetræning og genoptræning af heste via for eksempel aquatræning, solarium, skridtbånd, hestemassage og andre aktiviteter i samarbejde med udvalgte partnere.

Idégrundlaget på Kildegaarden er at avle dressurheste med præstationsblod i årerne, hvorigennem kvalitet, fremtidigt potentiale, adfærd og ridelighed sikres bedst muligt. Kildegaarden ejes af Michael Buchardt Pedersen.

På Kildegaarden er der også en entreprenørafdeling, der udfører små såvel som store og specialiserede opgaver inden for anlægning og pleje af ridebaner, kloak, betonstøberi, nedrivning, jord- og anlægsarbejde samt totalentrepriser. Entreprenørdelen drives primært af Kim Mertz.

rich-media-3
Tre glade mænd omkring en bæltedrevet MultiOne 10.9 med laserstyret grader. Fra venstre mod højre: Christian Andersen, Dianalund Motor, Michael Buchardt Pedersen, Kildegaarden og Kim Mertz, Kildegaardens entreprenørafdeling. Pressefoto.