Lyt til artiklen:

Ny zero-turn elsker skråninger

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Abonnementsartikel

Cub Cadet lancerer nu Pro Z9 183id. Der er tale om en ny top-of-the-line zero-turn maskine i Pro-serien. Maskinen kommer med store tvillinghjul bag og hjulvægte i front, og ifølge producenten klipper den selv de mest udfordrende skråninger.

Den nye zero-turn maskine er målrettet kommuner, anlægsgartnere, professionelle brugere og hobbylandbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boltrer sig på skråninger

Takket være de store tvillingehjul bagtil samt firhjulsstyring udmærker den nye zero-turn sig på skråninger. PRO Z9 183id er udstyret med producentens Synchro Steer-teknologi, der styrer hastigheden på hvert baghjul, mens brugeren har fuld kontrol over forhjulene, som kan dreje 90 grader.

Derved er kørsel og styring kordineret for at sikre nøjagtig hastighed og rotationsretning i et hvert rat-styreudslag, hvilket giver dig derved større præcision på både fladt og skrånende terræn.

God klippeydelse

Pro Z9 183id svejsede klippebord har standard el-højde justering og kan nemt betjenes fra instrumentbordet ved blot et tryk på en kontakt. Klippebredden er på 183 centimeter, og klippehøjden har 17 indstillinger.

Hertil kommer, at man kan vælge enten sideudkast eller bioklipning - begge er standard.

rich-media-2
Cub Cadet præsenterer PRO Z9 183id. Pressefoto.

Brændstofbesparelse

Takket være den elektroniske brændstofindsprøjtning på den to-cylindrede Kawasaki FX 1000 V EFI-motor opnås en brændstofbesparelse op til 25 procent samt en hastighed på op til 19,5 km/t.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det luftaffjedrede sæde med armlæn, som kan tilpasses brugerens kropsvægt, reducerer vibrationer og ujævnheder og sikrer en jævn kørsel gennem arbejdsdagen - selv over lange perioder og ved høje hastigheder.

Maskinen er også udstyret med ROPS-sikkerhedsbøjle og timetæller med serviceindikator, og endelig så tilbyder Cub Cadet tre års garanti eller 1.000 timer - afhængig hvad der kommer først.