Lyt til artiklen:

Kubota er klar med ny alsidig traktor

00:00
Hastighed: ???x
03:05

Abonnementsartikel

Kubotas ST kompakttraktorer har fået en gedigen overhaling og introduceres nu som LX serien. Traktoren er blandt andet blevet populær på grund af sin kompakte størrelse med mange hestekræfter, så den kan håndtere store redskaber og samtidig klare alsidige opgaver.

- Vi er glade for at kunne introducere den nye Kubota LX kompakt traktor til vores danske kunder. LX serien er afløseren til de meget populærer ST og STV modeller. Med LX serien får kunder nu en endnu mere uvurderlig traktor, hvor alt indhold og design er givet en opgradering for at gøre hverdagen mere effektiv, siger Kristian Refnov, administrerende direktør i Nellemann Machinery, der importerer Kubota traktorer til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LX Serien er en produktlinje af multifunktionelle kompakt traktorer, som giver brugerne mange anvendelsesmuligheder, lige fra snerydning og græsklipning til materialehåndtering og jordarbejde.

Den nye LX traktor har en Stage V motor med CRS, EGR og DPF og vil være tilgængelig i 4 forskellige modeller. 2 med styrtbøjler & 2 med kabiner. LX-351 med 35 HK og LX401 med 40 hk, begge modeller med hydrostatisk transmission med 3 gearområder, skriver Nellemann Machinery i en pressemeddelelse.

Mere end græsklipningen

Den kompakte traktor til blandt andet græsklipning, fås også med en ny frontlæsser LA545, hvor der er mulighed for parallelføring og Swift-tach-funktion, der gør det muligt at montere og afmontere frontlæsseren uden at forlade kabinen. Med dens nye transmission og design, sætter denne nye serie af kompakttraktorer kvalitetsstandarder og baner vejen for flere anvendelsesmuligheder.

- Historisk set har kompakttraktoren været fast inventar i Vej & Park sektoren, men vi ser også, at traktoren i flere af vores europæiske nabolande er bliver brugt i den landbrugsagtige del af markedet. Blandt andet med frontlæsser i stalden eller til de små opgaver på bedriften, fortæller Kristian Refnov.

Kubota's kompakte LX traktorer er designet til at give maksimal kvalitet, brugerkomfort, og alsidighed. Traktorerne kan med fordel bruges af kommuner, boligselskaber, entreprenører, og landbruget, der kombinerer kraft og kompakthed i en enkelt maskine, skriver Nellemann Machinery.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
LX Serien er en produktlinje af multifunktionelle kompakt traktorer, som giver brugerne mange anvendelsesmuligheder. Pressefoto.

Allround produktlinje

LX Serien er en allround produktlinje af kompakt traktorer fyldt med en række funktioner, som en kraftig Kubota dieselmotor med god brændstoføkonomi og lavere udslip, samt et højt niveau af kraft, drejningsmoment og ydeevne i alt slags vejr.

Blandt de vigtigste fordele ved den nye LX-serie er dens bi-speed funktion, nydesignede transmission, indtræk i kabinen, som også reducerer støjniveauet inde i kabinen, samt bedre tilgængelighed, nydesignet instrumentpanel, og auto-gas funktion, der gør det muligt for operatørerne at styre motoromdrejningerne med HST pedalen.

Denne nye model er også ekstremt smal, hvilket giver brugerne mulighed for nemt at manøvre, mens traktoren tilpasser sig terrænet.