FriGear fyrer op under Hunter 200 for at finde ud af, om en ATV både kan være til arbejde og sjov i gaden.

Nogle gange kan arbejde og fornøjelse sagtens gå hånd i hånd. Det gælder for eksempel, hvis man kan få noget arbejde fra hånden, mens man sidder på en lille, brølende arbejdshest og flyver ud over marken med 50 kilometer i timen.

Indrømmet, det er nok ikke meget arbejde, man får lavet, når man presser håndtaget i bund på Hunter 200, men til gengæld er det forrygende fornøjeligt at klamre sig til styret, mens kroppen bliver banket godt igennem af huller og mudderpøle.

Her på FriGears redaktion har vi kastet vores kærlighed på ATV'er. Det har vi, fordi maskinen er en uundværlig arbejdshest, men som nævnt så også fordi, at underholdningsværdien er i top.

Der findes mange størrelser - og priser - på ATV'er, så det er nødvendigt at finde ind til ens behov, før man går ud og kigger på de firhjulede monstre. I vores tilfælde er behovet lettere arbejde, som at flytte wrapballer, hø og halm, transportere større mængder haveaffald og generelt at kunne komme fra punkt A til B i en gevaldig.

Derfor valgte vi at se bort fra de lækre, dyre og store maskiner og i stedet forsøge at finde en mindre og billigere model. Og det så ud til at lykkes, da vi kastede øjnene på en 170 kubik stor Hunter 200 ATV fra P.Lindberg. Prisen er absolut overbevisende (se boks), så det eneste spørgsmål, der stod tilbage, var; dur den?

Fuld fart på

Hunter 200 er beregnet til brug på privat område, så tophastigheden på de 60 kilometer i timen var det første, vi testede. Og det var ikke et problem. Gearingen er tilpas lav til, at man kommer hurtigt ud af startboksen og høj nok til, at topfarten hurtigt ryger op på lidt over 60 kilometer i timen. Tophastigheden kan dog ikke anbefales generelt, da maskinens størrelse trods alt er lidt for lille til maksimal hastighed, men på en forholdsvis flad markvej var det en fornøjelse at blæse rundt med 40 kilometer i timen, selv om man stadig skal holde godt fast.

Vi tog Hunter 200 med ned på den lokale strand, som er dækket af et tykt lag sten kombineret med langt græs og generelt er temmelig ufarbar. Den lille ATV bragede gennem alle forhindringer uden at kny, og selv skrappe skrænter klarede den problemfrit ved hjælp af de små 12 hestekræfter.

Over det meste af en solbeskinnet vinterdag fyrede vi den af i mudder og løst underlag, og maskinens størrelse til trods havde den rigtigt godt fat i alle underlag. Selv krappe drejninger med håndtaget i bund klarede den uden at smide testføreren af. Og den hoppede og dansede hen over faldgruber og forhindringer, uden at den luftkølede 4-takts motor på noget tidspunkt føltes som om, at den blev overanstrengt.

OK ophæng

Normalt ville man have forventet, at en så billig maskine nok ikke var forsynet med den mest komfortable affjedring, men forhjulsophænget, som er en dobbelt A-arm og baghjulsophænget som er en monoschok sving-arm fungere ret fint. Ikke Rolls Royce-udgaven, men absolut tilfredsstillende. Skivebremserne både for og bag gjorde deres arbejde, og selv om vi kørte det meste af en dag, så gjorde det ikke specielt indtryk på benzintanken.

Hunter 200 er forsynet med kugletræk, og selv om man nok ikke skal forvente, at den kan trække en stor plov, så vil den ikke have problemer med trailere, ridebaneplanere og andre gode redskaber, som er nyttige at have i brug, hvis man bor på landet.

Som nævnt skal man nøje overveje ens behov ved valg af ATV. For det meste får man, hvad man betaler for, men hvis behovet er en lille arbejdshest, der også leverer en god gang fis og ballade, så er Hunter 200 et forrygende valg.