Det kræver ikke meget at bryde de ensformige flader og skabe meget mere indbydende rum i haven, siger haveekspert.

"Nemt at passe" har længe været mantraet for danskernes planlægning af haven. Resultatet er ofte endeløse græsplæner og flisebelægninger. Men faktisk kræver det ikke meget at bryde de ensformige flader og skabe meget mere indbydende rum i haven. Til glæde for både mennesker og dyreliv.

Men lad os starte med at aflive myten om, at græs er den nemmeste løsning i haven. Sådan siger anlægsgartner Thomas Isafold fra Isafold Have og Parkanlæg:

- En sund græsplæne kræver gødning, og har du først gødet græsset, skal du regne med at svinge plæneklipperen 1-2 gange om ugen i det meste af vækstsæsonen.

- Personligt synes jeg også, at det er en skam at lægge fliser i hele haven. Så mangler der noget grønt til at skabe hygge, fortsætter han.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I stedet foreslår Thomas Isafold blandt andet at erstatte noget af græsset med buske, der hurtigt vokser til og dækker den bare jord, så der ikke er behov for at luge.

Mindre haverum skaber hygge

Højbede og plantekasser er en anden nem løsning. De begrænser lugearbejdet til et overskueligt areal, og så behøver du ikke bukke dig så langt ned for at nå ukrudtet.

- Det er helt klart ønsket om en nem, men grøn løsning, der har drevet den stigning i salget af plantekasser, vi har oplevet de senere år, siger Thule Jessen fra firmaet Land Højbede, der med netbutikken LandHave.dk har fulgt udviklingen gennem mere end 15 år.

- Plantekasser er rigtig gode til at dele haven op i mindre rum. Det skaber meget mere hygge og variation, når du afgrænser områder med forskellige funktioner og udtryk. For eksempel et område til boldspil og et hvor græsset får lov til at vokse vildt.

Den gode nyhed er, at grønnere og mere varierede haverum ikke kun er rarere at opholde sig i for mennesker. De skaber også meget bedre betingelser for et rigt dyre- og planteliv.