FriGear tester ny løvsuger/blæser fra Makita.

Der er få ting her i livet, der er garanteret på forhånd: Tyngdekraften kan vi altid stole på. Når rundstykket falder på gulvet, er det med smørsiden nedad, og når efteråret rammer os, så falder træernes blade.Mange biologer råder os til at lade bladene ligge i haven, og det giver god fornuft. Insekter, smådyr og fugle har stor glæde af løvet, og plænen tager på ingen måde skade af det.

Derimod er blade i indkørsler, gårdspladser, fortove og veje ikke så populære hos langt de fleste af os. Og det kan være ret så irriterende hele tiden at skulle gå og rive dem sammen med en løvrive.

Her er en løvblæser en stor hjælp, idet man hurtigt kan få styr på løvet. Men en løvblæser, der også kan suge, er endnu bedre. Og det er lige nøjagtigt, hvad den nye løvblæser/suger fra Makita brillerer med. Makitas løvblæser/suger - med det ikke så mundrette navn LXT DUB363ZV - er målrettet det lidt mere seriøse have/park-arbejde. Maskinen kommer med 2 x 18V batterier, det vil sige 36 V i alt. Det giver en arbejdstid på op til 77 minutter, afhængig af, om man kører med fuld knald hele tiden, eller tager den lidt mere med ro. Den er nemlig udstyret med variabel hastighed, så man ikke hele tiden behøver at benytte sig af de 7.800 omdrejninger og en lufthastighed på maksimalt 65 m/s.

rich-media-1
To 18 V-batterier sørger for masser af sug eller blæs. Foto Frederik Olsen.

Blæs eller sug

Selv om vi også synes, at det er en god idé at lade bladene ligge i haven, så startede vi alligevel testen på en frodig græsplæne med masser af blade.

Maskinen er indrettet således, at man fra starten skal beslutte sig for, om man vil blæse eller suge. Det tager kun et kort øjeblik at skifte mellem de to rør, og vi valgte at starte med at suge, primært for med det samme at teste maskinens ekstra feature; nemlig den indbyggede kniv, der sørger for at findele alle de blade, der bliver suget op, så resultatet af den medfølgende poses indhold er hurtigt at kompostere.

Selv om det lange, våde græs gjorde alt for at holde på efterårsløvet, så var det intet match for sugeren, der slubrede det hele i sig. Det tager et par minutter at lære at håndtere maskinen. Den medfølgende sele skal justeres, og afstanden mellem sugehoved og græsset skal findes, men så går det også som en leg.

Endnu hurtigere går det på faste overflader, hvor bladene ganske enkelt ikke har en chance. Det tog for eksempel blot få sekunder at rydde en gårdsplads under et halvtag, hvor det normalt tager lang tid af feje eller rive, og lige så hurtigt gik det i indkørslen, der hurtigt kom til at se ganske nydelig ud.

rich-media-2
Det tager ikke lang tid at få has på efterårets løvfald. Foto: Frederik Olsen.

Hurtigt skift

Skiftet fra sug til blæs er som nævnt uden problemer og kan foretages uden brug af værktøj. En enkelt fingerskrue skal løsnes, og der hvor posen var monteret, sætter man ganske enkelt et nyt rør på - og vupti, man har en blæser.

Fordelen ved at blæse i stedet for at suge er, at man hurtigt kan få samling på den mange blade. Når man suger skal man selvfølgelig hele plænen eller gårdspladsen igennem, men når man puster, så rydder man større områder hurtigt. Selvfølgelig ender man så op med store bunker af blade, men dem kan man jo enten lade ligge eller putte i poser.

Konklusion

Makitas løvblæser/suger er en fornøjelse, når man er vant til riven. Selv om maskinen er pæn stor og vejer lidt over seks kilo med batterier, så er den nem at håndtere. Der er rigeligt med kræfter, selv om vi fråsede så meget med dem, at vi var nødt til at tanke strøm undervejs. Konsistensen af det findelte løv er rigtigt fin, og hælder man det efterfølgende ud i et hjørne af haven, eller hvor man ellers har sin kompost, så varer det garanteret ikke længe, før der er sort muld som slutprodukt.

Vil man have styr på efteråret, er der ingen tvivl; en løvsuger/blæser er vejen frem.

rich-media-3
Maskinen har variabel hastighed, men ved hjælp af en knap kan man indstille den til en fast hastighed. Foto: Frederik Olsen.