Kraftig minilæsser med to elmotorer.

MultiOne løftede sløret for deres nye minilæsser med 16,5 kW batterikapacitet i motorrummet ved EIMA i Italien. Det forgik under overskriften "MultiOne EZ: Emission Zero, Full Electric mini loader". Og som den engelske tekst mere end antyder, så er der tale om en elektrisk udgave af MultiOnes minilæsser, hvilket vil sige, at den både er er miljø- og arbejdsvenlig.

Produktfolkene fra den danske importør HCP har været inviteret til en snigpremiere på MultiOnes fabrik, og de er begejstrede for den nye MultiOne EZ.

- Den er stærk, nem at køre og der er virkelig tænkt over, hvordan man får længst mulig arbejdstid puttet ned i batterierne, fortæller Tommy Kærgaard.

To elmotorer

Han fremhæver, at den nye MultiOne EZ er udstyret med to elmotorer - en på 6 kW til fremdrift og en anden med 2,5 kW til selve teleskoparmen og de hydrauliske udtag. Et andet vigtigt element er en helt ny pumpeteknologi til transmissionen. Den udnytter op til 97 procent af elmotorens effekt. Samlet set resulterer det i 4½-5 timers uafbrudt arbejdstid på et fuldt opladet batteri.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Tommy Kærgaard er da også overbevist om, at kunderne vil tage den nye teknologi til sig.

- Den elektriske drift resulterer i mindre støj, ingen ildelugtende og miljøskadelig udstødning og lavere serviceomkostninger - og det vil helt sikkert tiltrække kommuner, boligforeninger og firmaer, der er meget bevidste om deres grønne profil.

Besøgende på Agromek i dagene den 27. - 30. november kan se den nye MultiOne minilæsser på i hal H stand 6110.