Danmark er helt i front, når det gælder brugen af præcisionsværktøj i marken.

Danske landmænd er foran mange af sine europæiske kolleger, når det kommer til at bruge teknologi til præcisionslandbrug. Danmark er kun overgået af Holland når det gælder brugen af moderne teknologi til at effektivisere sin drift i marken. Der stilles derfor store krav til maskinproducenter for at optimere og levere nye løsninger til de danske kunder næsten årligt.

Den tendens mærkes også hos eksempelvis Valtra, der melder om stor efterspørgsel efter deres præcisionsløsninger på det danske marked.

- Det vi kan mærke hos vores kunder, at er der er en interesse i at optimere driften i marken og effektivisere dagen. Og der er den specifikke efterspørgsel, at vores præcisionsredskaber er brugervenlige og tilgængelige. Vi ser, at det er blevet essentielt i landbruget at bruge præcisionsværktøjer som måde at effektivisere driften på, fortæller salgs- og produktchef, Jimmi Ravnborg.

Ny udvikling på tre områder

Jens Christian Skov Jensen er Agronom og specialist i præcisionslandbrugsløsninger hos AGCO. Han har længe beskæftiget sig meget med udviklingen inden for præcisionsteknologi i Europa og i Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Danmark er allerede rigtig langt fremme, når det kommer til præcisionslandbrug. Danske landmand har fundet ud af at udnytte løsningerne til præcisionslandbrug for at opnå højere udbytte og en mere effektiv drift.

Dermed spår han også om, at vi ikke har set en ende på udviklingen endnu, og præcisionsløsningerne vil forgrene sig ind på nye territorier i de kommende år.

- Vi vil se en udvikling inden for tre områder - sektionskontrol på såmaskiner og gyllespredere, Tildelingskort til såmaskiner og optimering værktøjer til autostyring, siger Jens Christian Skov Jensen og fortsætter:

- Vi har allerede sektionskontrol på mange sprøjter og gødningsspredere, men vi ser en udvikling med sektionskontrol på såmaskiner og gyllespredere. Mange såmaskiner hardet  allerede, men vi er ikke rigtigt begyndt at bruge det i Danmark endnu. Det kommer dog, da reduktionen i omkostningerne på såmaskinen vil give en solid besparelse på udsæd.

Følger efterspørgslen

Hos blandt andet den nordiske traktorproducent Valtra kan man mærke en stigende interesse hos kunderne for præcisionsløsninger i maskinerne.

- Hos Valtra lancerede vi for et år siden en række nye funktioner som sektionskontrol og variabel tildeling i vores Valtra Auto Guide system. Fordelene er maksimering af det dyrkede område, reducering af overlapninger samt sparet tid, brændstof og penge, fortæller salgs- og produktchef Jimmi Ravnborg.

Autostyring som for eksempel Valtra Guide fås til de fleste Valtra modeller i dag, og det er et værktøj til at hæve effektiviteten i marken. I autostyring sker der også en udvikling blandt andet med kørespors optimering og faste eller delvist faste kørespor i marken. Valtra Guide leveres som standard i de fleste nye Valtra, og softwaren i værktøjet opdateres løbende for at muliggøre nye funktioner i fremtiden. Præcisionslandbrug er nemlig i rivende udvikling.

rich-media-1
Danske landmænd er foran med hensyn til at bruge teknologi til præcisionslandbrug. Arkivfoto.

Tildelingskort på kontoret

Moderne traktorer og gødningsspredere kan køre med tildelingskort i dag. Faktisk er flere landmænd i Danmark i gang med at eksperimentere med tildelingskort og teknologien bag, fortæller Jens Christian Skov Jensen. Fordi et godt tildelingskort kan betyde både øget udbytte og effektivisering.

- Vi er der nu, hvor vi ved, hvordan et tildelingskort bliver indlæst i traktorterminalen, og vi ved, at det virker. Udviklingen går nu i den retning, at landmænd skal begynde at bruge deres landmandsfaglige baggrund til at lave tildelingskortene selv. Det er svært, fordi man er vandt til at gøre det intuitivt i marken. Men kvaliteten af tildelingen vil være stærkt øget, hvis man brugte sin erfaring fra marken til at lave dem på kontoret. Det er en investering, man vil have tjent hurtigt hjem, fordi tildelingskortet vil indeholde en del af den viden, der i dag kun sidder i hoved på driftslederen, siger Jens Christian Skov Jensen.