Stihl lancerer kratrydderen FS 561 til seriøse brugere og professionelle.

Nu lancerer Stihl den nye kratrydder FS 561 i Norden. Den nye maskine er målrettet professionelle brugere, der arbejder med skovrydning. FS 561 er udstyret med den helt nye savklinge WoodCut 250-26, som ifølge producenten giver hurtigere savning, ligesom den kommer med et forbedret antivibrationssystem.

Med den nye mejseltandede savklinge, Stihl WoodCut 250-26, har kratrydderen den største skærediameter i sin produktklasse fra Stihl. Den har 26 tænder og et mål på 250 mm i diameter, hvilket giver mulighed for at håndtere træer med større diameter.

rich-media-1
Funktionerne Ergo Start og M-Tronic 3.0 giver henholdsvis lettere start og nemmere kalibrering. Pressefoto.

Reduceret vibrationsniveau

FS 561 er udstyret med et antivibrationssystem, som takket være nye materiale- og konstruktionsændringer giver et reduceret vibrationsniveau.

- Stihl FS 561 er med sin nye, store savklinge et rigtig godt supplement for dem, der arbejder med professionel skovrydning. Den er udstyret med funktioner, som giver både hurtigere og mere ergonomisk brug, da det forbedrede antivibrationssystem reducerer vibrationer med mere end 30 procent ved lavere omdrejningstal, siger Henrik Tångberg, der er technical customer support hos Stihl Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Modellen er udstyret med blandt andet nyt vinkelgear og klingebeskyttelse samt funktionerne Ergo Start og M-Tronic 3.0, som giver henholdsvis lettere start og nemmere kalibrering og dermed optimal ydeevne.

Desuden har maskinen to ekstra huller til skovrydningsselens krog, som giver en endnu bedre balance, især ved arbejde på skråninger.