Forhandlingen af MultiOne minilæsser i Syd- og Sønderjylland går til JMJ Brørup ApS.

Efter at HCP har overtaget importen af de italienske MultiOne minilæssere, er et nyt forhandlernet ved at blive opbygget.

Således er JMJ Brørup ApS nu udpeget til at forhandle MultiOne i Syd- og Sønderjylland.

- Det er en god, solid maskine med et stort redskabsprogram, og MultiOne passer godt sammen med de andre maskiner, vi har fra HCP, fortæller medindehaver af JMJ Brørup ApS, Morten Kristensen og tilføjer, at den første MultiOne allerede er blevet solgt.

- Det var til Kommandørgården på Rømø, som har 120 heste. Den nye MultiOne skal bruges til mange forskellige opgaver, som fodring og vedligeholdelse omkring staldene, forklarer Morten Kristensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er mange, der kan bruge basismaskinen både i driften og derhjemme på bopælen, hvor de måske har lidt heste, der skal muges eller grønne arealer, som skal passes, siger han endvidere.

Sammen med MultiOne følger en anden produktgruppe, Qtrak. Det er mellemstore læssere, bygget op over en særdeles robust og fast ramme, uden at det på nogen måde går ud over smidigheden.