Den strøm, der kommer ud af stikkontakten, er langtfra grøn, mener Søren Vasegaard, producent af TwinHeat.

Den seneste tid er der blevet installeret rigtigt mange varmepumper rundt omkring i de danske hjem. Tilskud fra staten og billigere elpriser har fået mange danskere til at investere i varmepumper, ikke mindst med begrundelsen, at en varmepumpe er 100 procent grøn, fordi den lever af grøn energi.

Men den strøm, der kommer ud af el-kontakten, er langt fra grøn. I hvert fald ikke ifølge producent af TwinHeat biobrændselsanlæg, Søren Vasegaard.

- Når det er koldt, så er det under 20 procent af vores el, som kommer fra vind og sol. Resten leveres af olie, kul og gas, hvis vi da ikke køber dyrt ind fra Norge og Tyskland. I år var det i perioden fra den 1. januar til den 1. april under 15 procent af vores el, som kom fra danske vindmøller og solceller, siger han og fortsætter.

- På en almindelig dag er vores elforbrug i dag cirka 5.000 MW, og energistyrelsen har fremskrevet, at hvis alle planer om elektrificering er gennemført, så vil elforbruget i 2030 være 3,5 gange større. Og hvor skal den strøm komme fra, hvis vi ikke kan få noget fra vore nabolande, spørger han.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Søren Vasegaard henviser til Energinets egne tal (Selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet), der kan ses på hjemmesiden energinet.dk.

rich-media-1
Den strøm, der kommer ud af el-kontakten, er langt fra grøn. I hvert fald ikke ifølge producent af TwinHeat biobrændselsanlæg, Søren Vasegaard. Pressefoto.

Holder e-priserne?

Et andet spørgsmål er så, hvor lang tid de lave el-priser, forbrugerne bliver lovet lige nu, de holder.

- Mange af vores kunder til biobrændselsfyr er ikke trygge ved de løfter om lave priser på el. De spørgere, om det bliver ligesom med de tilskud, man tidligere fik til solfangere på taget, som så siden blev annulleret, fortæller Søren Vasegaard, der i firmaet Twinheat har produceret biobrændselsfyr i over 40 år.

Og så er der spørgsmålet om effektiviteten af de nye varmepumper. I nyere og velisolerede huse kan varmepumper være en god idé, men Søren Vasegaard tror ikke meget på varmepumperne, når det gælder husene på landet.

- Her ude på landet er der mange kolde huse, som i dag enten har et oliefyr eller et flis/pillefyr til opvarmning. De kører måske med 70 grader varmt vand i fremløbstemperatur, og hvis man udsætter sådan et hus for 40 grader fra en varmepumpe, så kan man jo godt regne ud, at der skal føres meget mere vand gennem rørene for at få den samme temperatur. Og så er det langt fra sikkert, at man kan holde varmen, siger han og fortsætter:

- Varmepumperne har selvfølgelig den fordel, at de er nemme at vedligeholde. Du skal ikke røre ved noget, men hvis man ikke kan holde varmen, så er der jo ikke meget ved det. Og så igen - hvad kommer den strøm til at koste fremover, og er den nu også CO2-neutral, spørger han.

Tal ikke biomassen ned

Søren Vasegaard er heller ikke tilfreds med den måde, at varepumper fremhæves overfor pillefyr på. Her henviser han til, at når et hus i dag kommer til salg, så skal der laves en energirapport. Her er energikonsulenten pålagt at rådgive om en eventuel ny varmekilde.

- Der skal energikonsulenten først foreslå en varmepumpe. Og hvis konsulenten foreslår et biobrændselsfyr, så skal han beskrive, hvorfor han ikke foreslår en varmepumpe, aldrig omvendt, siger han og kommer til sidst med en klar anbefaling:

- Lad nu være med at tale biomassen ned, før at teknologien til at lagre strøm i meget store mængder findes. Ellers er strømmen ikke grøn hele året. Og lad nu ikke "biodiversiteten" tage overhånd, så vores skove blot skal ligge og rådne og udlede CO2 i samme mængde, som hvis vi fik varmen fra den og passede skoven, så den kan optage CO2.