Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hurtig succes for ung skoventreprenør

Af Bo Andersen -

  • 98517_1.jpg
  • 98517_2.jpg

Del artiklen:

Rene Vester Andersen lagde svejseapparatet fra sig og erstattede det med store skovmaskiner.

Det er ikke altid, at der skal store forkromede markedsanalyser og undersøgelser til, hvis man vil starte et nyt firma. Nogle gange er det nok med arbejdsdisciplin, godt håndværk og en portion jysk snusfornuft.

Det er 30-årige Rene Vester Andersen fra Lilleris skov og Entreprenørservice på Mors et godt eksempel på. Han startede sit arbejdsliv som otteårig, men efter 20 år med et svejseapparat i hånden, var tiden inde til nye udfordringer.

- Mine forældre har AP Gyllevogne på Mors. Der har jeg svejset gyllevogne, siden jeg var 8 år gammel. Men for cirka halvandet år siden blev det nok. Jeg ville simpelthen prøve noget andet, fortæller han.

Mere kræver mere

Selv om arbejdet i forældrenes firma skulle skiftes ud, så var det dog også her, at han fandt nøglen til det nye firma.

- Vi havde nogle gravemaskiner, og jeg havde kørt lidt for en entreprenør. Derfor købte jeg en fældetang til en gravemaskine og begyndte at køre rundt og fælde træer for folk. Og så fandt jeg ud af, at kunderne gerne ville have, at jeg kunne det hele, fortæller Rene Vester Andersen.

Det betød, at Rene Vester Andersen gik på udkig efter en flishugger, og efterfølgende stod det hurtigt klart, at det ikke var nok.

- Det viste det sig snart, at folk også ville have gjort noget ved deres trærødder, så måtte jeg jo investere i en rodfræser, så jeg kunne det hele, altså både fælde, flise og rodfræsning, siger Rene Vester Andersen.

Store og små opgaver

Den unge morsingbo startede den nye virksomhed i december 2016 og på kort tid voksede enmandshæren til i dag at omfatte, hvad der svarer til to en halv fuldtidsstilling.

- De eneste tidspunkter, vi holder stille er, når vejret er for dårligt til at arbejde i. Jeg havde slet ikke turdet håbe på, at det ville gå så godt, så hurtigt, siger han.

Selv mener han, at en del af succesen skyldes, at han tager både små og store opgaver og gør en dyd ud af at rykke hurtigt ud.

- Jeg tror, at det er det, der har været medvirkende til, at vi har fået en god start. Der er ingen opgaver, der hverken er for små eller for store. De store skoventreprenører kommer ofte kun, hvis de kan få en stor portion kunder, så de kan være heroppe i en uge eller 14 dage, siger han.

- Jeg har den holdning, at en person, der har bare et enkelt træ i haven, kan have et lige så stort problemsom ham, der har en hel skov.

I dag består maskinparken i Lilleris skov og Entreprenørservice af en Case CX 130 gravemaskine på bælter - med fældetang monteret. Flishuggeren, en Lindana DP 400, der kan klare stammer op til 40 centimeter, er bygget på en Claas Xerion traktor, og endelig sørger en Seppi multimaskine for, at man også kan grene, knuse og rodfræse.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame