Enkel er ikke synonym for primitiv!
5. okt. 2022 | Indrykket af H.C. Petersen
Ny model fra Iseki
Iseki er kommet med den nye model TLE 3410 som er en opgradering fra den kendte model TLE 3400.
Her får du en 40 hk kompakttraktor som alle kan køre, da den har hydrostat som betjenes via to ergonomiske og skridsikre vippepedaler.
Den er i al sin enkelhed en bundsolid mekanisk traktor med PTO, 28 l/min. arbejdshydraulik og en lift der kan løfte op til 1.000kg.
Har du behov for montering af redskaber, er der 2 + 2 (for+bag) dobbeltvirkende hydraulik ventiler.
Sikkerheden er også helt i top!
Den er udstyret med ROPS-sikkerhedsbøjle, skridsikre trin og store håndtag, som kan anvendes ved af- og påstigning.
Selv kaffekoppen står sikkert i den integrerede holder på højre skærm.
Komfort, også på de kolde og våde dage!
Iseki TLE 3410 kan leveres med en rummelig kabine med store døre, så det er let at komme ind og ud af traktoren.
Kabinen gør brugeroplevelsen fuldendt, da arbejdet i vådt eller koldt vejr bliver en smal sag.