Abonnementsartikel

Det familieejede Jydeland A/S fra Djursland indtager Sahara med deres strømaskiner.

Maskinbladet har besøgt Jydeland på EuroTier. Her fortalte direktør Flemming Gits Jensen, at firmaet skal levere seks strømaskiner til en stor mælkeproducent i Qatar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Vi var noget overraskede over interessen fra Qatar. Et stort landbrugskompleks med 10.000 køer henvendte sig, og det blev til en ordre på seks BOBMAN SL strømaskiner. Den første har de fået leveret og den næste sendes af sted i dag, sagde Flemming Gits Jensen fra en travl stand på EuroTier.

Firmaet har fundet en niche i hjemmeproducerede feje- og strømaskiner. De seks BOBMAN SL maskiner, der skal leveres i Sahara, skal feje sengebåse, rengøre spalter samt strø halm og desinfektionsmiddel i en arbejdsgang. Strømaskinen er selvlæssende.

Jydeland har været med på EuroTier seks gange og er begejstret for messen, som er et godt udstillingsvindue til resten af verden.