Halver varmeregningen med et moderne træpillefyr
19. maj. 2021 | Indrykket af DBVVS ApS
DBVVS har udviklet fyret Langå, som er både billigt, enkelt at betjene og let at rengøre.
Er du en af de mange boligejere, som stadig fyrer med olie eller naturgas, så skal du måske overveje et godt og grønt alternativ i form af fyring med træpiller i et moderne pillefyr.
Hos DBVVS har indehaver Erik Nystrøm arbejdet med pillefyr i mange år. Virksomheden har fået designet deres eget Langå pillefyr.
- Vi har udviklet et effektivt pillefyr, der er billigt, enkelt at betjene og meget nemt at rengøre. Desuden er det praktisk designet uden rør eller aftræk på bagsiden, så det kan stilles helt op ad væggen, siger Erik Nystrøm.
Undgå problemer
Han tilføjer, at man med et Langå pillefyr undgår nogle af de problemer, der kan opstå med andre typer pillefyr.
- Vores fyr er designet og produceret enkelt og robust. For eksempel har vi fravalgt ”automatisk rens-funktion”, som ofte går i stykker hurtigt. Og vores italienskproducerede brænder giver en høj varmeafgivelse, hvor al slagger blæses effektivt ud, så det giver heller ingen problemer, siger han.
Erik Nystrøm forklarer, at der er mange træpillefyr, hvor et årligt servicebesøg anbefales.
- Det er en markant ekstra udgift, som vi med Langå pillefyr bevidst har valgt at undgå. Al vedligeholdelse kan klares af kunden selv, og vi har aldrig haft behov for at sende en tekniker ud til et af vores fyr. Alting kan klares selv - eller med vores hjælp over telefonen. Det er mange penge sparet i længden, fastslår han.
Fast pris på montering
DBVVS tilbyder en fast pris på en standardmontering af nyt pillefyr. Det foregår ved at kunden sender foto og lidt information om det sted, fyret skal placeres. Så kan montørerne danne sig et indtryk, inden de kommer hjem til kunden for at foretage monteringen.
Langå pillyr kommer i fire størrelser til private hjem og mindre virksomheder – 17, 27, 35 og 47 kW.
Vi har udviklet et effektivt pillefyr, der er billigt, enkelt at betjene og meget nemt at rengøre
Smarte funktioner med wifi-termostat
Smarte wifi-termostater kan kobles på Langå træpillefyr. Med en intelligent termostat kan man se og ændre på start/stop-funktionen af pillefyret via sin smartphone eller tablet, uanset hvor i verden man er. Termostaten har desuden en række ekstrafunktioner, som f.eks. sænkning af temperatur om natten, vejrudsigt, individuelle dags- eller ugeprogrammer og meget mere.
DBVVS udstiller modellerne på adressen Svendborg Landevej 42 i Hesselager. De sælges både lokalt og over hele landet gennem netbutikken.
Du kan se mere om Langå træpillefyr her