Abonnementsartikel

I weekenden 30. - 31. maj får Danmarks haveentusiaster og andre nysgerrige sjæle mulighed for at besøge alle de haver, de kan, når flere end 300 medlemmer af Haveselskabet inviterer til åben have over hele landet.

For Charlotte Garby, der er direktør i Haveselskabet, er det netop bredden i udvalget, som gør Havefestivalen til en helt særlig begivenhed.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det unikke ved Havefestivalen er, at det er høj som lav, der deltager. Her er både store, parklignende, haver og små kolonihaver, men fælles for alle er passionen og glæden ved at vise resultatet af sit arbejde frem for nogen, som deler samme hobby. Det giver en rigtig god stemning, hvor der bliver udvekslet erfaringer i stor stil, siger hun.

Charlotte Garbys bedste råd til personer, der planlægger havebesøg under Havefestivalen, er at de skal være åbne for nye haveoplevelser.

- Min erfaring siger, at man kan finde spændende detaljer i stort set alle haver. Det handler bare om at have øjnene med sig og stille de rigtige spørgsmål, siger havedirektøren.

Se hvilke haver, der er åbne på Haveselskabets hjemmeside.