Abonnementsartikel

MySpeed er et nyt træksystem, som regulerer plæneklipperens fremkørselshastighed automatisk. Bag nyskabelsen står Cub Cadet, der nu viser to nye modeller, der er monteret med dette unikke system.

Det særlige ved det nyudviklede træksystem er, at det tilpasser hastigheden efter brugeren, hvilket vil sige, at jo hurtigere brugeren går, jo hurtigere kører plæneklipperen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når brugeren stopper, vil MySpeed-håndtaget automatisk trækkes tilbage, og plæneklipperens trækhjul vil stoppe.

Anvendelse af plæneklipperen er således intuitiv, og hastigheden tilpasses individuelt til brugerens hastighed.

Ergonomisk håndtag

De to nye modeller, CC 46 SPB V HW og CC 53 SPB V HW, fra Cub Cadet er begge monteret med motorer fra Briggs & Stratton med automatisk choker og ydelser på henholdsvis 2,1 og 2,3 kW. Et ergonomisk håndtag med soft greb tilbyder en høj grad af komfort og et minimalt vibrationsniveau.

Hjulene er monteret med dobbelte kuglelejer, som giver en blød bevægelse, og samtidig er plæneklipperen meget let at manøvrere med sine ekstra store baghjul.

Klippehøjden indstilles centralt fra 2,8-9,2 centimeter, og der en stor græsopsmaler, som af- og påmonteres gennem håndtaget. Bioklip er også muligt med et medfølgende kit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CC 46 SPB V HW har en klippebredde på 46 centimeter, mens klippebredden på CC 53 SPB V HW er på 53 centimeter.