Abonnementsartikel

Vintersneen lukker for solsortens spisekamre, da fuglen finder sin føde på jorden under blade og kvas. Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at haveejere hjælper solsorten med et æble om dagen.

Hvis man er så flink, at man giver solsorten æbler, er det godt også at at tænke over fordelingen af æblerne, da solsorten er aggressiv overfor andre fugle og vil forsøge at reservere hele bunken af æbler til sig selv, hvis de ligger samlet. Fordel derfor æblerne med nogle meters afstand, så én solsort kun kan reservere ét æble.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ligger æblerne spredt i haven på en sådan måde, at én solsort kun kan reservere ét æble, så vil der formentlig også komme andre drosler til som en sjagger eller vinddrossel. Ved at sprede æblerne opnår man både mad til flere solsorte og en større variation af fuglearter i haven.

Skrab sneen væk

Solsortens vante diæt består af de insekter, snegle og ormer, der lever under nedfaldende blade og kvas rundt om i haven. Derfor kan fuglen også hjælpes gennem snedagene ved, at sneen skabes væk fra de specifikke steder i haven, hvor blade og kvas har dannet levested for solsortens fødekilde.

- Når der alligevel skal ordnes i vinterhaven, så kan solsorten også hjælpes ved, at sneen skrabes væk fra de steder i haven, hvor de nedfaldende blade og insekter ligger snedækket. Typisk vil det handle om havens hjørner og andre afskærmede områder, hvor bladene ligger stabilt og ikke flyver rundt, forklarer Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.