Abonnementsartikel

Med den nye kulfri 36V højtryksrenser ønsker producenten Ryobi at skabe nye muligheder for Gør-Det-Selv folket og haveentusiaster, da den ifølge Ryobi gør det muligt for brugerne at opnå en professionel finish uafhængigt af hvor den anvendes.

Højtryksrenseren kommer med en stærk 36V motor, der giver op til 1600 W effekt samt en bærbar vandbeholder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

RPW36120HI er Ryobis første batteridrevne og bærbare højtryksrenser, og selv om den er lille af størrelse, er den som skabt til store opgaver. Brugeren vil især glæde sig over at kunne komme op på et tryk på 120 bar med en kapacitet på 320 liter pr. time, og støjniveauet er kun 70 dB ved maksimal ydeevne.

Det kompakte design er optimeret til mobil rengøringsløsning, og den indbyggede metalramme og teleskophåndtaget af aluminium gør den særdeles holdbar.

- Alt omkring designet og ergonomien er skabt med brugeren for øje. Mundstykket har en 5-i-1 funktion med hurtigt og let koplingsfunktion, og kan anvende forskellige typer rengøringsmidler. Derudover har mundstykket tre strålediffraktionsvinkler på 40 grader, 25 grader og 0 grader. Alt vigtigt tilbehør opbevares på maskinen, inklusive 8 m slange, turbomundstykke. udløserpistol og sprøjtestav, siger Fredrik Backert, Trade Marketing Manager hos Ryobi.

Smarte funktioner

RPW36120HI har et batterirum med dobbeltlås for at sikre længere levetid og driftstid. Den har desuden en indbygget beholder på en liter til rengøringsmiddel med on-demand-funktion, der er let tilgængelig fra sprøjtehovedet. Endelig er højtryksrenseren beskyttet mod vandstænk.