Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Nye serie fra Belrobotics

Af Torben Jastram -

Del artiklen:

PN Maskiner A/S har siden 2013 haft importen af verdens største serieproducerede robotklippere fra den belgiske producent.

Den største af de tre hidtidige robotklippere fra Belrobotics kan klippe op til 24.000 kvadratmeter plæne, og det er der rigtig mange kunder, der er glade for. Robotklipperne er i drift hos en del kommuner, slotte- og herregårde, virksomheder, boligforeninger og golfbaner.

Især på golfbanernes driving range er klipperne populære. Belrobotics med de store hjul og gps kan nemlig udstyre de største robotklippere med udstyr, så de kan klippe mellem golfboldene uden at beskadige disse. Desuden leverer Belrobotics også robotter til at indsamle golfboldene og aflevere disse til banens vaskeanlæg. Da både robotklipperne og den såkaldte Ballpicker kan køre på banerne mens der spilles, kan driving range holdes åben alle døgnets 24 timer, samtidig med, at det giver god økonomi for golfbanen.

Opdateret serie på vej

Japanske Yamabiko blev i 2015 blev en del af Belrobotics, hvilket har medført en ny opdateret serie Bigmow Connected Line, som importøren PN Maskiner A/S kan præsentere i løbet af marts.

Det er ifølge en pressemeddelelse fra PN Maskiner en robotklipper, der er nytænkt helt fra bunden, men har taget de bedste dyder med fra den hidtidige model, der fortsætter under tilnavnet Classic Line.

På den nye Connected Line er der tilført mange nyheder på styringen fra mobiltelefonen - blandt andet indstilling af klippehøjden. På langt de fleste robotklippere følger maskinerne en ledning i jorden på vej til ladestationen, men på den nye Connected Line fra Belrobotics kører robotterne den korteste vej tilbage til ladestationen ved hjælp af den indbyggede GPS-enhed i samarbejde med sonarerne. Dette sparer tid og energi og optimerer dermed økonomien.

Robotklipperne fra Belrobotics fås i tre forskellige størrelser med største plæner på hhv. 6.600, 12.000 og 24.000 kvm.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame