Abonnementsartikel

Alle der har et biobrændselsanlæg ved, at det handler om at få det til at køre så godt som muligt. Ikke kun fordi det er en tilfredsstillelse, at tingene fungerer, men simpelthen fordi, at det handler om kroner og ører. Derfor bliver der hele tiden foretaget forbedringer: Det gælder eksisterende anlæg såvel som nye anlæg.

Derfor er der da også begejstring at spore hos firmaet Guldhammer i Karup, der er eneforhanndler i Danmark af de finske biobrænsesanlæg Veto. På det kommende Landsskuet i Herning fremviser de en af årets nyheder; Veto Comfort.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der er tale om et touch-panel, hvorfra man laver normeringen til anlægget. Det giver mulighed for overvågning over nettet. Det vil sige, at man både kan styre og indstille det over nettet, og ikke mindst så får man fejlmeddelelser med det samme, siger Tommy Mikkelsen, der er tekniker hos Guldhammer.

Produceret i Danmark

Det nye touch-panel, der bliver produceret her i Danmark, er på syv tommer og kommer med en lang række indstillinger for optimering af fyret. Udover de nævnte muligheder for fjernestyring via nettet, er der indbygget motormodul med automatisk bakfunktion ved overbelastning. Og ikke mindst så kommer Veto Comfort-styringen med mulighed for iltstyring.

- Der er kroner og øre i at optimere forbrændingen. Det nye panel kan styre alle mulige snegle og akkumuleringstanke og ventiler. Der er rigtig mange muligheder i den nye styring, siger Tommy Mikkelsen.

En ekstra fordel ved det nye touchpanel er, at det monteres uden på kedlen.

- Dermed er den ikke udsat for varmepåvirkning, som man ser på mange andre produkter, siger Tommy Mikkelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udovre den nye Veto Comfort-styring har Guldhammer også deres Veto Cont med på Landsskuet. Det er en nøglefærdig varmecentral, der er bygget ind i et lille hus.

Det kommer fiks og færdig klar til tilslutning af varme og el. Det eneste man skal sørge for, er punktfundamenter, som centralen kan anbringes på.