Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Sådan bliver du skovejer

Af boa -

  • 103440_1
  • 103440_2
  • 103440_3

Del artiklen:

Har man jorden, kan alle blive skovejere. Skovfoged Peter Kjøngerskov fortæller her hvordan.

Der kan være mange gode grunde til at skabe sin egen skov. Det kan være jagtmulighederne, muligheder for at producere tømmer eller lysten til at befinde sig i omgivelser med et rigt vildt- og fugleliv.

Mulighederne er mange, men det er vigtigt at gøre sig helt klart, hvad det er, man vil, inden man kaster sig ud i et forvandle et større område til en frodig skov. Fritidsmarkedet har spurgt skovfoged Peter Kjøngerskov, Naturplant, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil forandre et par hektar jord - eller mere - til en skov.

- I et nyt skovrejsningsprojekt starter vi altid med at skitsere, hvad der er skovejerens ønsker for skoven, fortæller skovfoged Peter Kjøngerskov fra Naturplant.

- Når det er på plads, undersøger vi de omgivende forhold, laver landopmåling og udarbejder en detaljeret beplantningsplan for skoven. Hvis vi varetager ansøgningsarbejdet, tager vi kontakt til de relevante myndigheder. Der skal for eksempel laves en screening for virkninger på miljøet (VVM), og vi er i tæt dialog med styrelsens medarbejdere for at sikre den bedst mulige sagsbehandling. Når ansøgningen er godkendt, og vejrforholdene er til det, går vi i gang med at etablere skoven, siger Peter Kjøngerskov.

GPS giver resultat

Når papirarbejdet er lavet, så skal jorden først forberedes. Det er ofte en opgave, som skovejeren selv kan klare. Selve plantearbejdet udføres bedst af professionelle entreprenører med den nyeste GPS-teknologi. Det betyder, at planterne bliver sat i den rette dybde og med præcis afstand både i og mellem rækkerne, hvilket er med til at sikre planternes overlevelse i etableringsfasen, og det letter også arbejdet med at renholde skoven betydeligt.

- Sammensætningen af planter bør tage udgangspunkt i arealets lokalitet og jordbundsforhold. Det er arten af planter, der afgør, om skoven bliver lys eller mørk at færdes i, og hvilke typer insekter, fugle og vildt, der vil leve i skoven. En spændende skov vil normalt være varieret og indeholde skovbryn, løvskov, nåletræsholme, lysninger og måske eng og sø, hvis forholdene er til det, siger Peter Kjøngerskov.

De første to til fire år skal skoven holdes ren for ukrudt, indtil træerne er så store, at de selv kan klare kampen mod ukrudtet. Efter seks til ti år skal skoven tyndes, og det er vigtigt at tynde skoven rettidigt for at sikre træ-vedets kvalitet, naturindholdet og de gode oplevelser. Udbyttet fra det fældede træ kan normalt finansiere den største del af tyndingen, men man kan selvfølgelig også vælge selv at tynde ud og anvende træet til for eksempel flis eller brænde.

Vigtig ansøgning

Det er muligt at få tilskud til en skovrejsning, men man skal starte med ansøgningsarbejdet i god tid.

- Det er vigtigt, at alle dokumenter er klar, når ansøgningsportalen åbner. Du kan typisk søge i juli-august, og så får du svar fra myndighederne nogle måneder efter, siger Peter Kjøngerskov og understreger, at det er vigtigt, at alle dokumenter er fyldestgørende og korrekt udfyldt, ellers afvises ansøgningen.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame