Abonnementsartikel

De to nye boremaskiner fra Makita er både til seriøse amatører og professionelle. Begge maskiner er en del af firmaets 18V serie.

Der er tale om henholdsvis bore/skruemaskinen DDF485RTJ og slagboremaskinen DHP485RTJ. Begge har ifølge Makita fået et ekstra kompakt design, som skulle gøre dem lette at arbejde med.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Maskinerne arbejder med borediametre på 38 mm i træ - samt 13 mm i stål og murværk - med slag. I højeste gear når omdrejningerne op på 1.900 per minut med et slagantal på 28.500. De kulfrie motorer har lang driftstid, og Li-ion batterierne på 5,0 Ah lades op på 45 minutter.

Slankere design

For at give maksimal kraft og tryk på bits, er den øverste del af maskinernes håndtag nu mere ergonomisk formet - så det passer til U-formen mellem brugerens tommel og pegefinger. Samlet set har grebet fået et blødere og slankere design, som ifølge producenten gør det mere komfortabelt at arbejde med maskinerne i længere tid.

Motorerne har overbelastningsbeskyttelse har indbygget LED-lys med før/efter funktion. De 2 Makita-nyheder leveres med lynlader, 2 stk. 5,0 Ah batterier og MAKPAC-kuffert.