Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vild natur og dyreliv hitter haverne

Af boa -

  • 105966_1
  • 105966_3

Del artiklen:

Haveekspert giver gode råd til, hvordan man skaber liv med vand i haven.

Med parcelhuskvarterernes opblomstring forsvandt naturen fra baghaverne og blev erstattet af firkantede græsplæner, velholdte blomsterbede og snorlige ligusterhække. Men den tendens vender nu. I stedet vil vi have dyrelivet og naturen tilbage i vores haver. Det fortæller havearkitekt Lise-Lotte Juul Jensen.

- Hvis man skal pege på en ting, som klart er oppe i tiden, så er det interessen for det vilde. Folk vil have naturen tilbage i haven, og det skal ikke være så pænt og friseret længere, siger hun og fortsætter:

- Jeg tror, at det hænger sammen med, at folk vil have det upolerede og naturlige. Naturen skal være i fred og vokse på sin egen måde uden menneskelig indblanding, og med det naturlige kommer selvfølgelig også dyreliv. Jeg tror, det taler ind i manges drøm om at sidde med morgenkaffen og se på haren, der hopper rundt, eller de små pindsvin, der gemmer sig i bladene.

Dyreliv kræver vand

Hos Sydsjællands Havedamscenter, som sælger specialudstyr til havedamme og etablerer haveanlæg i store dele af landet, oplever de også en stigende interesse for vandhuller, som er med til at tiltrække liv.

rich-media-1
Vi vil have naturen tilbage i vores haver - få ekspertens gode råd til, hvordan man skaber liv med vand i haven. Pressefoto.

Ifølge havedamsekspert og direktør i centeret, Tomas Nielsen, er der dog visse faldgruber, man skal være opmærksom på, når man vil have vand i baghaven.

- Mange drømmer om at skabe det naturlige vandhul i baghaven, hvor man sætter nogle planter i, og så passer det sig selv, men realiteten er bare en anden. Selvfølgelig kan man tilsætte forskellige planter i vandet, som skal hjælpe på at holde vandet algefrit, men det virker sjældent og skaber egentlig bare mere arbejde i sidste ende, udtaler havedamsekspert Tomas Nielsen.

Få naturen tilbage til haven

Vil du skifte den veltrimmede græsplæne ud med vild natur og masser af dyreliv, har Tomas Nielsen her nogle gode råd:.

1: Sørg for vand: Vand er afgørende for at tiltrække dyreliv. Det er dog ikke nødvendigt at anlægge en sø, som fylder halvdelen af haven, men vandspejle og små bassiner er både oppe i tiden og nok til at tiltrække liv til haven.

2: Ilt vandet: Hvis vandet står stille, kommer der alger, og det begynder at lugte. Derfor er det vigtigt at sørge for iltning af vandet, som både forbedrer vandkvaliteten og er med til at sikre en god økologisk tilstand i søen, hvilket i sidste ende styrker variationen i naturlivet i og omkring søen.

3: Husk skyggen: Natursøer eller vandhul kan blive varme over sommeren. Derfor er det vigtigt, at dyr kan finde skygge ved vandhullet. Her kan det hjælpe med flydeplanter eller nøkkeroser, som samtidig giver et flot udtryk til haven.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame