Traner kommer nu trækkende fra Sydeuropa på deres vej til ynglestederne i Sverige, hvor 15-20.000 traner yngler. Lidt afhængig af vindretningen kan de især ses i det østlige Danmark.
Men tranerne yngler også i stigende grad i Danmark, og flere overvintrer her, hvor Vejlerne og Lille Vildmose hver især kan huse flokke på 15-30 traner. Det skyldes de senere års milde, grønne vintre.
Den store fugl forsvandt som ynglefugl i Danmark i henved i 100 år, indtil den i 1952 igen blev ynglefugl herhjemme.
Tranen yngler både i åbne hedemoser og tilgroede moser samt til tider i mindre skovmoser. Moserne er dog kun egnet som levested for traner, hvis de er uforstyrrede, da traner er meget sky.
Undlade at dræne
Ifølge Naturstyrelsen kræver tranerne vanddækkede arealer til redeplaceringen, og man kan derfor hjælpe arten ved at undlade at dræne egnede yngleområder. Eventuelt kan der genskabes et højt vandniveau i inddæmmede områder.
Man kan også hjælpe arten ved at undlade at færdes inden for en afstand af 300 meter fra yngleområdet fra marts og frem til midten af juli.
Tranen er en stor fugl med et vingefang på op til to meter. Fjerdragten er grålig. Den har lange ben og lang hals med sort forhals/strube og hvid baghals, der når op bag øjnene, og en rød plet på bagissen. Næbbet er lige og dolkformet. Halen er pjusket og strudseagtig, når tranen står på jorden.
I flugten er vingerne brede med tydelige sorte fingre. Hals og ben er strakte. Svingfjerene er sorte, mens resten af vingen er grålig. Tranen flyver med langsomme vingeslag og trækker i relativ stor højde flokvis, ofte i V-formation eller skrå linier.
I Danmarks Radios P1 Morgen kan man i serien Viden/Miljø høre mere om tranen, hvor naturvejleder og biolog i Naturstyrelsen, Marie Roland, fortæller om tranen og dens tilbagekomst til Danmark (spol frem til 02:42:00).
