Abonnementsartikel

Nylakerede havemøbler, nymalede hvide vægge eller møbler i en ny forårsfarve kan gøre underværker i ethvert hjem på en solbeskinnet forårsdag. Med de nye malersprøjter fra Bosch bliver det endda legende let på samme tid.

En handy sprøjtepistol gør det nemt og hurtigt at male både træmøbler og vægge uden at klatte eller male ujævnt. Ved at spraymale kommer man nemt ind i alle kroge og sprækker, og man opnår samtidig flotte og glatte flader med professionel finish. Malersystemet er således et oplagt alternativ til traditionelle ruller og pensler, når man skal i gang med forårets maleprojekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Laker, glaser og mal

De nye sprøjtepistoler PFS 1000 og PFS 2000 fra Bosch er begge velegnet til vandopløselig træmaling, for eksempel til lakering og glasering, og har henholdsvis en 410 W- og 440 W-motor. Alt fra et gammelt havemøbel til et spisebord eller en kommode kan derfor lynhurtigt friskes op. PFS 2000 kan også benyttes til vægmaling, og spraysystemet giver en ensartet og jævn farve på hele fladen. For at skifte mellem træ- og vægmaling skal dysen på sprøjtepistolen blot skiftes.

Både begyndere og garvede hobbymalere kan male med sprøjtepistolerne. Farvekoder og brugervenlige ikoner gør malersystemerne lette at indstille, mens skulderstroppen og den fleksible luftslange sikrer en god komfort under malerarbejdet.

Begge sprøjtepistoler leveres med en 800 ml malingsbeholder, skulderstrop og en dyse til træmaling. PFS 2000 kommer desuden med en ekstra malingsbeholder, et filter til at hælde maling i og en ekstra dyse til vægmaling.