Abonnementsartikel

Equsana Eliteskue er en af de årlige begivenheder i Dansk Varmblods regi, hvor der skrives avlerhistorie. Her mødes de bedste føl og hopper, der er særligt udvalgte ved sommerens kåringer og skuer

I den kommende weekend den 29. og 30. august vil de bedste hopper og føl i Dansk Varmblod dyste om titlerne som årets bedste. Her skal dommerne udpege de bedste føl, de bedste 2-års hopper og de bedste nykårede hopper på 3-5 år. Alt sammen delt op i dressur- og springbetonede, og for føllenes vedkommende skelnes der mellem hingste- og hoppeføl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblods Equsana Eliteskue byder også på Elitefølauktionen sponseret af Dansk Hesteforsikring, hvor 55 nøje udvalgte føl kommer under hammeren lørdag aften kl. 19.30.

Sidst men ikke mindst danner Eliteskuet rammen om et lands-/elitestævne med bl.a. Dansk Hesteforsikring Youngster Cup for de bedste 6- og 7-års dressurheste samt springheste i alderen 5-7 år og herunder endelig udtagelse til UVM i Belgien, lige som stævnet byder på årets sidste jyske kvalifikation til DRF's dressurchampionat. Stævnet byder ligeledes på S-springning og Grand Prix-dressur.