Abonnementsartikel

Sæsonforskellene på boligmarkedet udlignes langsomt, hvorfor der nu er ekstra god grund til at overveje, at sælge sin bolig i de koldere måneder, opfordrer home.

- Flere boligsælgere går i dag deres egne veje. Det oplevede vi blandt andet i februar og marts sidste år, hvor en meget lav rente pludselig skabte en ny højsæson på boligmarkedet, siger Mads Ellegaard, relationschef hos home, og uddyber, at disse måneder var blandt de absolut bedste salgsmåneder i 2015.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Overvejer man et salg af boligen, kan man med fordel følge de råd, som home opstiller for salg af bolig i de kommende måneder.

Først og fremmest må man sørge for, at udendørsarealerne tager godt imod potentielle købere. Home råder ti,l at disse arealer er ryddet for sne, saltet og generelt ser ordentlige og opryddelige ud.

For det andet rådes der til, at man sætter energibesparende lyskæder og lamper op, så boligen tager sig godt ud efter mørkets frembrud. Ellers risikeres det, at udendørsarealernes værdier går tabt under fremvisningerne på de mørkere eftermiddage og aftner.

En frisk buket blomster kan pynte fint i vindueskarmen, og kan især lyse op, når blomsterne ikke farver i haven. Nedfaldende blade rådes ligeledes fjernet.

Home anbefaler som fjerde punkt, at man åbner vinduer og lufter ud, mens man alligevel klarer oprydningen, herunder at tømme vasketøjskurven og tage vasketøjet ned fra snoren. Frisk luft forbedrer indeklimaet og kan hjælpe til, at boligen virker frisk og sund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som femte og sidste punkt opstiller home, at vinduerne bør pudses. Hermed opnår man både mere lys i boligen, mens der samtidig skabes fokus mod udsigt og udendørsarealer.

Slutteligt lover Mads Ellegaard, at gennemgang af ovenstående punkter kan være en sjov aktivitet, som tilmed kun tager en enkelt dag eller to.