Abonnementsartikel

Den ramte besætning består af 3000 ællinger, og for at forebygge smitte og for at forhindre at virus udvikler sig, vil de smittede ællinger blive aflivet, oplyser Fødevarestyrelsen, der ligeledes opretter en 1 km spærrezone omkring gården.

?Flytning af fugle inden for og til og fra spærrezonen må kun ske med Fødevarestyrelsens tilladelse, og hobbyfjerkræ inden for zonen skal registreres hos Fødevarestyrelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Aflivningen foretages i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen, og der vil blive gennemført en grundig rengøring og desinfektion af ejendommen.

Opdaget ved rutinemæssige overvågningsprøver

Smitten i besætningen er opdaget i forbindelse med rutinemæssige overvågningsprøver, der bliver taget som led i den danske handlingsplan mod fugleinfluenza.

- Vi betragter altid lavpatogen fugleinfluenza med alvor, fordi den kan udvikle sig til den højpatogene type. Jeg kan berolige med, at den lavpatogene fugleinfluenza ikke smitter til mennesker. Aflivning og sikkerhedsforanstaltninger sker for at forebygge yderligere problemer, siger souschef i Fødevarestyrelsen, dyrlæge Stig Mellergaard.

Hobbyfjerkræ inden for 1 km zonen skal registreres

Ejere af hobbyfjerkræbesætninger i spærrezonen skal lade deres besætning registrere hos Fødevarestyrelsen, så styrelsen ved, hvilke besætninger, der ligger i zonen.